Regeringen udvider vaccineprogrammet

Nu kan man få gratis HPV-vaccine op til 26 år

USA/

I fremtiden vil alle kvinder under 26 blive tilbudt HPV-vaccinen. (Foto: JESSICA RINALDI) Se stort billede

Regeringen udvider HPV-vaccineprogrammet efter flere års debat

I en pressemeddelelse på Sundhedsministeriets hjemmeside er det nu blevet offentliggjort, at alle kvinder under 26 i fremtiden vil få tilbudt HPV-vaccinen, der kan beskytte dem mod livmoderhalskræft:

- Jeg er rigtig glad for og faktisk stolt over, at vi nu kan tilbyde de lidt ældre piger beskyttelse mod at udvikle livmoderhalskræft. Vi ved, at den store indsats skal gøres for pigerne før den seksuelle debut, men efter at have lyttet til Sundhedsstyrelsen er vores vurdering, at det rigtigste er at give tilbuddet til alle under 26 år, siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.

Studier viser, at der også er en gevinst for unge piger op til 24 år ved vaccinen. Nogle få lande som Australien har valgt at vaccinere helt op til 26 år. Det er baggrunden for Sundhedsstyrelsens råd og nu regeringens beslutning.

- Danmark kommer nu helt i front, siger Bertel Haarder.

Vaccinen gives i dag til piger i 12-årsalderen (med piger født i 1996 som første årgang). I 2009 og 2010 blev der endvidere gennemført et midlertidigt catch-up program for piger i alderen 13-15 år (årgang 1993- 1995). Dette tilbud gjaldt til udgangen af 2010. Dermed har alle piger, som i dag er 18 år, fået tilbudt vaccinen.

Træder i kraft først i starten af 2012 Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder understreger, at beslutningen også betyder, at de piger, som af den ene eller anden årsag ikke første omgang blev vaccineret, nu får tilbuddet igen. Sundhedsstyrelsen forventer, at udvidelse vil kunne træde i kraft først i 2012.

Hvad er HPV? HPV står for Humant Papilloma-virus. HPV er en fællesbetegnelse for mere end 100 forskellige typer virus, som hver har et nummer. Flere af HPV-typerne kan give kræft, for eksempel i livmoderhalsen, på kønsdelene eller i hoved/hals området. Andre HPV-typer kan føre til kønsvorter/kondylomer

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil 60-80 procent af alle seksuelt aktive danskere på et tidspunkt blive smittet med HPV. Cirka 30 procent kvinder under 30 år smittes med en HPV-type, der kan forårsage kræft. Blandt kvinder mellem 30-50 år er det cirka 10 procent, mens det for kvinder over 50 år er 5 procent. 400 danske kvinder får årligt konstateret livmoderhalskræft, og 175 dør af det.

Vil du vide mere om HPV? Test din viden på HPVkundskab.dk eller find mange flere fakta om HPV på Netdoktor.dk

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: