Visse hunderacer skal vi mennesker ikke længere avle. I stedet bør vi lade racerne uddød.

Sådan lyder den kontante melding fra den norske professor Odd Vangen fra Norges miljø- og biovidenskabelige Universitet, skriver nrk.no.

Professoren er forarget over alle de skavanker, som nogle hunderacer må leve med, når de generation efter generation avles med det formål at blive nuttede kæledyr. Her peger professor Odd Vangen på racer, hvor der avles på eksempelvis større øjne, længere ører, kortere ben og fladere snuder.
Odd Vangen er ikke i tvivl om, at det er det rene dyreplageri.

»Der er en del racer, som fortsat fremavles, på trods af at der burde være sat en streg over racens eksistens for længst. Jeg snakker om racer, hvor man er nødt til at foretage kejsersnit, og der forekommer vejrtrækningsproblemer i en ung alder,« siger han ifølge nrk.



Professor Odd Vangen mener således, at flere af de racer, som vi kender i dag, bør uddø. Dermed vil mange hunde i fremtiden slippe for unøndvendige og pinefulde gener og helbredsproblemer.

Det norske medie henviser til et britisk studie over de 50 mest populære hunderacer. Studiet knytter racerne 301 genetiske sygdomme.