Nintendo Wii giver sportsskader

Nintendo Wii giver sportsskader - 1

En Nintendo Wii kan være et farligt stykke legetøj. (Foto: Reuters) Se stort billede

En nordjysk kiropraktor får hver uge nye patienter, der er skadet af at spille computerspil.

Det er spillet Nintendo Wii, der giver nordjyderne alvorlige sportsskader.

Det oplyser P4 Nordjylland.

Når man spiller Wii, bevæger man kroppen præcis, som hvis man for eksempel spiller tennis eller bowling. Og det giver lige så alvorlige skader, som tennis gør det i virkeligheden, fortæller kiropraktor Henrik Nykjær.

31-årige Malene Hoffensitz-Nielsen er en af de nordjyder, der har fået smerter efter spil foran tv-skærmen.

- Da jeg vågnede om morgenen, var det som om, jeg havde fået hold i nakken. Og så gik smerten ned langs skuldrene og ned i ryggen, siger Malene Hoffensitz-Nielsen.

Og hun er altså ikke alene med sine oplevelser. Hver uge ser kiropraktor Henrik Nykjær patienter i sin klinik i Hjørring, som har smerter efter computerspillet.

- Umiddelbart virker det jo harmløst, men man spiller det typisk mange flere timer, end man normalt ville spille tennis, og det er nok det, der er problemet, siger kiropraktoren.

Han mener dog, at man ikke helt skal holde op med at spille det virtuelle spil. Man skal bare huske at varme op først, råder Henrik Nykjær.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: