Muskler beskytter mænd mod kræft - 1

Styrketræning kan hjælpe mænd til at undgå kræft. (Foto: Jacob Langvad Nilsson)

Muskler beskytter mænd mod kræft

Regelmæssig muskeltræning hjælper mænd med at undgå kræft, fastslår ny forskning

Muskler kan mere end at imponere. Ny forskning viser, at store muskler hos mænd også har en vis beskyttende virkning over for kræft.

Mænd, der intensivt træner deres muskler, har ifølge et nyt videnskabeligt studie 40 pct. mindre risiko for at dø af kræft.

Forskerne hælder til teorien om, at muskeltræning beskytter mod kræft ved at regulere insulinstofskiftet i kroppen. Man ved allerede, at insulin-koncentrationen har betydning i udviklingen af vise typer kræft.

Samtidig mener forskerne, at den intensive muskeltræning med håndvægte nedsætter risikoen for at få betændelser i kroppen, styrker immunsystemet og modvirker effekten af visse kræftfremkaldende hormoner.

Andre tidligere undersøgelser peger på, at også motion i form af aerobic, jogging og cykling kan nedsætte kræftrisikoen.

Men den nye undersøgelse slår altså fast, at det ikke mindst er vigtigt at opbygge muskelstyrke, hvis man vil slippe for farlige kræftknuder - forudsat det ikke sker ved hjælp af steroider.

Træn de store muskegrupper
På baggrund af undersøgelsen foreslår forskerne nu, at man mindst et par gange om ugen arbejder med kroppens store muskelgrupper især ved vægttræning.

- Det er dog ikke nødvendigt ligefrem at blive bodybuilder. Bare 30 minutters moderat træning fem gange om ugen, hvor man bliver varm og trækker vejret hurtigt kan have en positiv kræftforebyggende virkning, siger kræftforskeren Jessica Harris

Det er forskere fra Sveriges Karolinska Institut, der gennem to årtier har fulgt 8.677 mænd i alderen 20-82 år og bl.a. målt deres muskelstyrke, analyseret deres motionsvaner osv. Mellem 1980 og 2003 blev samtidig registreret, hvem der fik kræft og døde af sygdommen.

Undersøgelsen er publiceret i det ansete tidskrift Cancer Epidemiology.

Annonce
Annonce
Services
 

Tag nyhederne med på farten

Læs B.T. på mobilen. Få en gratis SMS med et link til B.T. Mobil
Du modtager nu en SMS med link til B.T. Mobil