• Lev rigtigt og undgå kræft - 1

    Verdens førende kræftforskere leverer nu beviset: Ikke færre end 10.500 danskere kunne slippe for en dyster kræftdiagnose hvert år ved bl.a. at spise sundere - 6.000 af os ville snyde kræftdøden. (Foto: Colourbox)

  • Lev rigtigt og undgå kræft - 3

    Ser man bort fra rygning er det kost, fysisk aktivitet og vægt, der betyder mest for risikoen for at udvikle kræft. (Foto: Bent Midstrup)

Forrige knap 01|02 Næse knap

Lev rigtigt og undgå kræft

Dagens rigtig glade budskab er, at ikke mindre end hvert tredje tilfælde af kræft i Danmark i fremtiden kan undgås, hvis vi spiser sundere, holder vægten nede, motioner daglig og kvitter cigaretterne, viser helt nye beregninger.

Ikke færre end 10.500 danskere vil hvert år undgå at få sygdommen - slippe for den smerte, den angst og usikkerhed, der er forbundet med at få en så alvorlig diagnose.

Op imod 6.000 af os vil hvert år kunne snyde kræftdøden.

Det er ikke løs snak, men realistiske beregninger fra verdens absolut førende kræftforskere samlet i World Cancer Research Fund.

Positiv rapport
Det er nu bevist, at du selv kan forebygge kræft - ved at leve fornuftigt!

Verdens-kræftfonden har nøje anlyseret forholdene omkring kræft i USA, England, Brasilien og Kina, og da Danmark og England er meget lig hinanden med hensyn til levevaner, har man nu ret sikre bud på, hvor mange danskere der i fremtiden kan spares for en kræftsygdom ved at vælge en sundere livsstil.

- Vi opfatter ofte kræft som noget dystert, håbløst og forudbestemt, som der ikke kan gøres noget ved. Men dette er en positiv rapport, der viser, hvad der kan gøres, og at der findes store gevinster for samfundet og for den enkelte, siger verdens-kræftfondens leder, professor Michael Marmot.

Det vigtigste, folk ifølge rapporten kan gøre, er at stoppe med at ryge, spise sund mad med masser af frugt og grøntsager, motionere hver dag og drikke mindre alkohol. Endelig må man ikke være for tyk. Vægten skal holdes nede på et stabilt niveau hele livet.

Sund livsstil
LÆS OGSÅ
  • PRØV AT UNDGÅ!
  • FÅ RIGELIGT AF!


  • Størst gevinst i form af færre syge vil der - ved sundere livsstil - være at hente i forhold til kræft i mund, hals, strube og livmor. Men også brystkræft og kræft i mave og i tyk- og endetarm mindskes med sund levevis.

    45 pct. af alle tilfælde af tarmkræft og 38 pct. af brystkræfttilfældene i USA kunne ifølge rapporten undgås, hvis blot amerikanerne ville spise sundere, røre sig mere og veje mindre.

    - Rapporten viser, at der er meget at hente gennem sund livsstil. Ser man bort fra rygning, er det kost, fysisk aktivitet og vægt, der betyder mest for risikoen for at udvikle kræft. Ikke mindst alkohol og overvægt ser ud til at have stor betydning. Rapporten er lavet efter alle kunstens regler og af verdens førende forskere, så vi kommer det ikke nærmere med den dokumentation, vi har i dag. Tallene er dog behæftet med en vis usikkerhed, siger overlæge Anne Tjønneland, afdelingsleder i Kost, Kræft og Helbred i Kræftens Bekæmpelse.

    Der er mest at hente - i form af sparede kræfttilfælde - i rige lande som USA og England (og Danmark, red.), fordi livsstilen er mere usund her. Samlet set kan 34 pct. af tilfældene i USA og 39 pct. af tilfældene i England forebygges, mens de tilsvarende tal for Brasilien og Kina er 30 og 27 pct.

    Anne Tjønneland: 'Ifølge rapporten vil 45 pct. af tyktarmskræfttilfældene kunne undgås med en sundere livsstil. Omregner vi til danske forhold, ville vi måske kunne undgå 1.700 nye tilfælde om året.'

    Samme vægt hele livet
    - Det vil så kræve, at man hele livet igennem er meget bevidst omkring at holde en fast, lav vægt. Det er også vigtigt, at man f.eks. ikke spiser alt for meget rødt kød, men i stedet lægger vægt på fjerkræ og fisk og frem for alt lægger hovedvægten på masser af frugt og grøntsager og fuldkorn, siger kræftforskeren.

    Brystkræft er en anden vigtig kræftform, hvor der vil være en rigtig stor gevinst ved at justere livsstilen.

    - Det handler om at nedsætte alkoholforbruget og om at holde en stabil vægt. Det er veldokumenteret, at overvægt har betydning for, om vi rammes af en kræftsygdom. Livmoderkræft er en anden kræfttype, hvor vi kunne undgå op til 56 pct. af tilfældene ved bl.a. at dyrke mere motion og holde vægten i ave.
    Annonce
    Annonce
    Services
     
    Faktaboks

    De hyppigste kræftformer

    Alm. hudkræft: Rammer 6267, dræber 47 Brystkræft: Rammer 3861, dræber 1289. Lungekræft: Rammer 3765, dræber 3549 Tyk- og endetarmskræft: Rammer 3695, dræber 1998 Livmoderkræft: Rammer 636, dræber 131 Prostatakræft: Rammer 2283, dræber 2124 Urinblærekræft(kun mænd): Rammer 1266, dræber 406

    Tag nyhederne med på farten

    Læs B.T. på mobilen. Få en gratis SMS med et link til B.T. Mobil
    Du modtager nu en SMS med link til B.T. Mobil