____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Social ulighed kan måles på vores helbred: Højtuddannede lever sundere end danskere med korte eller ingen uddannelser. Måske fordi der er forskel på, hvad man anser som ’det gode liv’.

Vi ved det godt: Fiskeolie er godt for hjertet, fibre nedsætter risikoen for kræft, og vi bør spise seks stykker grønt om dagen. Det har sundhedskampagner skåret ud i pap for os i årevis.

Alligevel spiser ufaglærte Svend og Emma fra Snedsted i Vestjylland stadig alt for meget sukker og dårligt fedt, skriver Videnskab.dk.

Universitetsuddannede Sara og Emil fra Nørrebro i København er derimod nærmest fanatiske med kun at få sunde madvarer indenbords.

Læs også på Videnskab.dk: By-forsker: Fede mennesker er den nye underklasse 

Social ulighed er ikke kun økonomisk, har forskerne for længst fundet ud af. Den slår også igennem inden for sundhed: Folk med lange uddannelser lytter til sundhedsanbefalingerne. Danskere med korte eller ingen uddannelser bliver derimod ved med at leve usundt.

- Der er helt klart en social slagside inden for sundhed, og selv om den ene oplysningskampagne afløser den anden, sker der ingen forbedringer. Vores kampagner preller simpelthen af på nogle danskere, siger Dorte Brogaard Kristensen til Videnskab.dk.

Dorte Brogaard Kristensen er adjunkt på Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet, og hun har forsket i, hvordan danskere tager imod oplysningskampagner om sundhed.

Læs også på Videnskab.dk: Kampagner om sundhed og livsstil undervurderer os

Ikke nok med at sundhed er socialt ulige fordelt. Der er også geografisk forskel på, hvor ernæringsrigtigt vi spiser.

I Danmarks søvnige provinsbyer, som i forvejen døjer med butiksdød og arbejdsløshed, lever folk så usundt, at de bliver mere overvægtige og får flere livsstilssygdomme end folk i storbyerne. I de større byer er mange derimod dygtige til at spise gulerødder og bage speltbrød.

Men det hænger sammen med, at folk i universitetsbyerne som regel har længere uddannelser end dem i udkanten af Danmark, forklarer Betina Verwohlt fra Aalborg Universitets Center for Sundhedskommunikation.

Læs også på Videnskab.dk: Sundhed er mere end et godt helbred

Hidtil har ingen formået at få danskere fra alle udkanter og sociale klasser til at leve sundt, men lektor Lars Thorup Larsen fra Aarhus Universitet har et forslag, som han er ret sikker på vil virke.

- Den bedste måde at øge ligheden i sundhed er at øge ligheden generelt. Når vi taler om sundhed, er der en tendens til, at vi overvurderer betydningen af det frie valg. Vi tror, at man selv kan vælge, om man vil leve sundt eller ej, siger Lars Thorup Larsen.

- Men måske vælger vi ikke frit. Måske er man underlagt sociale strukturer. Måske har man et hårdt arbejde, så man ikke har overskud til at leve sundt, eller der kan være andet i ens liv, som gør, at man ikke bare kan ændre livsstil.

Læs også på Videnskab.dk: Alle bliver fede i fremtidens USA

Lars Thorup Larsen peger også på, at det måske ikke er vigtigt for alle danskere at leve sundt.

Man skal huske på, at selv om sundhed er en livsværdi for nogle, kan det være noget helt andet, der betyder noget for andre, siger han.

Nogle mennesker bliver glade af at løbe en tur i skoven, drikke grøn the og tilberede nye retter med årstidens grøntsager. For andre er livet godt, når de drikker pilsnere og ryger smøger med kammeraterne på bænken.

- Forestillingen om, at man fra forskernes rationelle viden kan slutte, hvordan man skal leve et godt liv, stammer helt tilbage fra oplysningstiden. I dag er der blandt forskere en generel opfattelse af, at et godt liv er forbundet med sundhed og at være rask, siger Lars Thorup Larsen.

- Men som forsker bliver man måske nødt til at acceptere, at der bare er nogle mennesker, som ikke prioriterer det.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Danske forskere afslører: Kæmpeblæksprutter er én stor familie

Er fluor i tandpasta farligt?

WALL-E-satellit skal renskure rummet