Hver femte fødsel i Danmark sættes i gang af læger og jordemødre på hospitalet. Ofte med lægemidler, der indeholder aktivstoffet Misoprostol. I en del tilfælde er midlet brugt forkert. Det kan få fatale konsekvenser.
Fødende kvinder risikerer i værste fald død eller hjerneskade for deres fostre, hvis lægemidler med stoffet Misoprostol anvendes forkert i forbindelse med fødsler. Det skriver Berlingske.
Det er ifølge Sundhedsstyrelsen sket i flere tilfælde. I et brev til landets fødesteder fra januar i år skriver styrelsen, at en del kvinder har fået Misoprostol, selv om de ikke burde. Der er tale om kvinder, som tidligere har fået kejsersnit. Andre kvinder har fået stoffet i for høj dosis. Begge dele øger risikoen for, at kvinderne får voldsomme veer, såkaldte vestorme, eller at kvindernes livmoder brister under fødslen. Det kan i værste fald føre til død eller iltmangel hos barnet.
Sundhedsstyrelsen kan ikke oplyse, hvor mange fejl, der er tale om. Men styrelsen mener, at jordemødre og læger på afdelingerne ikke har været grundige nok, da de gav medicinen:
»Det er blevet delegeret med for slap hånd,« siger tilsynschef Anne Mette Dons til Berlingske.
Sundhedsstyrelsen og landets fødselslæger mener, at misoprostol er et sikkert lægemiddel, hvis det bruges korrekt. Men bruges præparatet forkert, kan det få alvorlige konsekvenser for mor og barn. Derfor har styrelsen indskærpet, at der skal ligge klare retningslinjer fra en læge for, hvordan og hvornår jordemødre kan give misoprostol til de gravide.
»De utilsigtede hændelser sker ved, at jordemødrene har givet forkert dosis eller givet medicinen til kvinder, der tidligere havde fået kejsersnit. Det var de to hovedproblemer, vi fandt. Derfor skal de på afdelingerne være mere spidse på, hvorledes de delegerer medicinen, og hvordan de forholder sig til det,« siger Anne Mette Dons.
Det har ikke være muligt at få oplyst fra Sundhedsstyrelsen, i hvor mange tilfælde, kvinder har fået misoprostol, selv om de ikke burde. Eller i hvor mange tilfælde, kvinderne har fået for høj dosis af præparatet.
Formanden for DSOG, det lægefaglige selskab for landets fødselslæger og gynækologer, mener, at indskærpelsen fra Sundhedsstyrelsen er relevant:
»Fejl som, dem der er sket her, er dybt beklagelige og man må gøre alt hvad man kan for at undgå dem. Derfor er det fint, at Sundhedsstyrelsen indskærper i et brev, at man skal omgå præparaterne med forsigtighed, og at man skal være opmærksom på, hvem der må få det og i hvilke doser. Det er helt fint, at Sundhedsstyrelsen skrider ind, når de har set et behov for det,« siger DSOG-formand Kresten Rubeck Petersen, overlæge og dr. med. ved Odense Universitetshospital.
Men der er også kritik af brugen af misoprostol ved fødsler fra en helt anden kant: To lektorer på jordemoderskolen i København har forelagt Sundhedsstyrelsen tolv sager, hvor de har mistanke om, at misoprostol har medført alvorlige bivirkninger på fødende kvinder eller deres barn. Heriblandt tre sager, hvor barnet døde under fødslen.
Berlingske beskriver søndag om sagen om Tania, der skulle føde på Rigshospitalet. Hun fik misoprostol-præparatet Cytotec og blev sendt hjem. Da hun senere samme dag vendte tilbage på Rigshospitalet med smerter og blødninger fra underlivet, var barnet dødt. Familien mener, at misoprostol-præparatet Cytotec var årsag til, at fødslen gik galt. Det afviser Rigshospitalet.
