Et nyt studie viser, at kvinder, der får indopereret implantater i brysterne, har næsten tre gange højere risiko for at begå selvmord end andre kvinder. Det skriver Reuters ifølge Videnskab.dk.

Resultaterne, der er publiceret i tidsskriftet Annals of Plastic Surgery, bakker tidligere studier op, der ligeledes har vist en sammenhæng mellem plastikoperationer og selvmord.

I studiet har læger og forskere fra Vanderbilt University Medical Center i Tennessee, USA, kigget på dødsattester fra 3.527 svenske kvinder, som fik indopereret brystimplantater mellem 1965 og 1993.

Læs også hos Videnskab.dk: Kvinderne og forskningen har talt: Sådan skal en penis se ud

Kun 24 af de kvinder havde begået selvmord, men det viser alligevel, at risikoen for selvmord er tre gange højere blandt disse kvinder.

»Den højere risiko for selvmord var først synlig ti år efter operationen,« siger læge Loren Lipworth, som er en af forskerne bag studiet, til Reuters.

Loren Lipworth mener, at den øgede risiko for selvmord kan skyldes, at de plastikopererede kvinder allerede inden operationen har haft psykiske problemer, som kunne have at gøre med lavt selvværd eller problematiske opfattelser af kropsidealer.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Plastikoperationer kan få dig til at se mere sympatisk ud

Sådan ser den ideelle kvindes ansigt ud

Mærkeligt havvæsen skyllet op på dansk strand