Antibiotikaforbruget hos kvæg: 14,6 ton.  Bakterierne

Så meget antibiotika bruges til at lave 1 kg kvæg: Ca. 30 mg ( ungokse).

Tilbage til artiklen Flere farlige bakterier i kød

Bakterier fra kvæg

Oksekød indeholder generelt sjældnere salmonella end fjerkræ-og svinekød. I 2010 blev der fundet salmonella i 2,4 pct. dansk oksekød og i 3,1 pct. af importeret oksekød. Alle de importerede partier med salmonella blev vurderet som farlige på grund af salmonella og blev derfor afvist.

Der kan også være salmonella i upasteuriseret mælk ( mælk, der ikke er varmebehandlet) fra smittede køer.

Hvis du får en salmonella-bakterie fra kød eller mælk fra kvæg, vil lidt over hver anden ( 56 pct.) være multiresistente.

Der er langt mindre campylobacter i kød fra kvæg end i fjerkrækød, hvilket skyldes forskelle i den teknologi, man bruger til behandling af slagtekroppene.

Forekomsten af clostridium difficile hos kvæg blev for første gang undersøgt i 2010. C. difficile blev fundet i 15 pct. af kvæget.

E coli 0157, der kan give alvorlige, livsfarlige infektioner, er flere gange fundet i hakket oksekød og upasteuriseret mælk ( rå mælk). Det gælder også oste, lavet af upasteuriseret mælk. Den vigtigste kilde til sygdom hos mennesker er sandsynligvis utilstrækkeligt varmebehandlet oksekød.

Der bliver fundet multiresistente enterokokker i flere og flere fødevarer bl. a. i oksekød.

Infektionen brucella fås i de fleste tilfælde ved indtagelse af upasteuriserede mælkeprodukter, særligt rå mælk, bløde oste, smør og flødeis, hvor der er brugt rå mælk, men også fra oksekød, der ikke er gennemstegt.

Tilbage til artiklen Flere farlige bakterier i kød