Lungekræftpatienter venter længe på at komme i behandling. Meget længere end regionerne og regeringen lovede med kræftpakkerne fra 2008.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Siden dengang er det mest gået ned ad bakke med at overholde ventetiderne for lungekræftpatienter.

I første kvartal af 2010 er det kun 50 procent, der er blevet opereret inden 42 dage efter, at de er henvist til hospitalet. Det viser en rapport udarbejdet for Dansk Lunge Cancer Register.

Målet i kræftpakkerne er, at 85 procent af alle lungekræftpatienter skal være i behandling mindst seks uger efter, at de er blevet henvist til hospitalet. Ventetiden kan have katastrofale konsekvenser for patienterne, siger direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen.

- Det er altafgørende at få lungekræftpatienter igennem til tiden, da der ikke skal ske meget, før man ikke længere kan operere en lungekræftsyg.

Problemet rækker dog formentlig langt ud over lungekræft.

- Lungekræftpatienter står forrest i kø­en, og når tallene bliver dårligere for lungekræft, så tyder meget på, at det også er et bety­deligt problem at over­holde tiden for de andre kræftformer, siger Torben Palshof, formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe.

I Danske Regioner erkender man, at det er vanskeligt at overholde ventetiderne, og lover, at man vil gøre noget ved problemet.

- Men jeg vil ikke som det første gå til regeringen og bede om flere penge, siger Ulla Astman, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V).