Hvert fjerde kræfttilfælde opdages på skadestuen i England, viser en ny undersøgelse, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Cancer. Det samme er gældende i Danmark, hvor professor Peter Vedsted fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet har undersøgt danskernes diagnosticering.
- Vi ligner meget de engelske tal. Man ser f.eks., at en dame, der har været ude at arbejde i haven hele weekenden, kommer til lægen med ondt i skulderen ugen efter. Det er jo meget normalt. Når hun så kommer tredje gang til lægen, viser det sig, at det var en form for cancer. Det er sjældent, man ser de symptomer, og derfor er det svært for lægen at opdage, siger Peter Vedsted.
Hvert år får 34.000 danskere konstateret kræft. Halvdelen har symptomer, som lægen med det samme opdager, en fjerdedel har ukarakteristiske symptomer, som i ovenstående tilfælde, mens en fjerdedel bliver opdaget, når de indlægges akut.
Svært med maven
Særligt mavesymptomer kan være svære at diagnosticere som kræft, fortæller overlæge ved Kræftens Bekæmpelse Iben Holten.
- Man ser typisk, at folk bliver indlagt med tarmslyng, og så finder man ud af, at de har kræft i tyktarmen, siger hun. Inden for det første år, efter at diagnosen er stillet, er hver tredje kræftpatient død. Efter fem år er kun ca. halvdelen endnu i live. Bliver kræften først opdaget ved akut indlæggelse, øges risikoen for at dø.
Hvordan opdager man kræft i tide? Læs mere på BT PLUS
De dårlige prognoser skyldes også, at kræft ofte rammer ældre mennesker.
- Kommer man ind akut og har problemer med f.eks. hjertet, kan det være farligt. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt at skulle operere på nogle, der ikke er helt raske. Desuden er sygdommen ofte i et senere stadium. Kræftknuden, der sidder i tyktarmen, har måske vokset sig større og er vokset ind i noget andet væv og spredt sig på det tidspunkt, man opdager den, siger Peter Vedsted.
Flere ældre
Selvom behandlingsmulighederne er forbedret, dør hver tredje dansker over 75 år af kræft. Frem til 2020 forventer man en stigning på 20 pct. i dødsfald pga. kræft. Det skyldes, at vi lever længere, og der derfor vil blive flere danskere, der får kræft. I forhold til resten af Norden har danskerne en dårlig overlevelsesrate.
- I Danmark holder vi os en smule tilbage med at reagere på symptomer. Nogle er bange, og nogle tænker måske, at det alligevel ikke kan betale sig at gå igennem behandling, mens andre opgiver, fordi de ikke kan få en tid hos deres læge. Derfor lader folk være med at gå til lægen med symptomerne. Samtidig har den praktiserende læge ikke været god nok til at sende patienter videre i systemet, siger Peter Vedsted.
Hvordan opdager man kræft i tide? Læs mere på BT PLUS
Og så er der dem, der slet ikke opdager, de er syge, og som derfor først opdages, når de er indlagt, fortæller Iben Holten:
- Det kan f.eks. være modermærkekræft, der sidder nogle steder, hvor man ikke bliver opmærksom på det. Det kan også være knuder i maven, som man ikke opdager. Der er jo god plads inde i maven. De giver ikke symptomer, før de klemmer eller vokser ind i noget. Der kan faktisk godt gå lang tid. Så de kan nå at vokse sig ret store, inden man opdager dem, siger hun.
Flere symptomer på kræft kan forveksles med andre sygdomme. Derfor er det vigtigt at kontakte lægen, hvis man har symptomer, der varer mere end 14 dage.
Hvordan opdager man kræft i tide? Læs mere på BT PLUS
