1310 smittet

Klamydia i Trekant- området

Hele 1.310 unge i Trekantområdet mellem 15 og 29 år fik sidste år konstateret klamydia. Kolding indtager en trist førsteplads med 465 unge med kønssygdommen. Men det er der en god forklaring på, mener kommunen.

- Vi har faktisk kørt flere kampagner. Både i 2010 og 2011 har der været afsat midler og indgået samarbejde med Sex og Samfund og Sundhedsstyrelsen, netop med fokus på sikker sex og klamydia, siger Tine Roos Nørgaard, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kolding til P4 Trekanten.

- Det høje tal for Kolding kommer fordi flere er blevet testet, mener hun.

- Alle 18-årige har fået et brev og alle ungdomsuddannelser har fået tilbud om at få unge mennesker ud for at fortælle om klamydia og sikker sex. Det vi selvfølgelig har haft fokus på er, at man skal huske at bruge kondom, siger Tine Roos Nørgaard. Netop det budskab vil de unge blive mødt med i de næste to uger. Sex og Sundhed kører deres årlige "Kun med kondom"-kampagne. Og selvom antallet af smittede er faldet på landsplan er der stadig behov for kampagnen.

- Selvom vi ser en nedgang i antal smittede, så ser vi også en nedgang i antal testede. Vi har stadig alt for mange der er smittet med klamydia, siger projektkoordinator fra Sex og Samfund, Søren Ingeman Zinck.

I Vejle blev der sidste år konstateret 398 tilfælde af klamydia, i Fredericia 213, i Hedensted 127 og i Billund 107. Tallene er udsendt af Statens Serum Institut, og det er første gang de er udregnet for de enkelte kommuner.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: