Lillian Gjerulf Kretz har fået testet sine gener. Det betød uger, hvor livet blev sat på spidsen, indtil resultatet kom
Hvad skal jeg gøre i forhold til mine børn, hvis jeg har en alvorlig arvelig sygdom? Tankerne fløj gennem hovedet på Lillian Gjerulf Kretz i ugerne hen over julen.
Den 41-årige studievært havde nemlig gennemgået en gentest og ventede på svar.
»Det var nogle uger, hvor jeg fik tænkt mit liv igennem. Jeg tænkte scenarier igennem for, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg havde en risiko for at blive syg,« siger hun.
Gentesten er en del af DR-programmet Sundhedsmagasinet, der bliver sendt i aften. Her bruger værterne Lillian Gjerulf Kretz og Peter Qvortrup Geisling sig selv som forsøgspersoner.
Gentesten blev gennemgået af en ekspert, der ikke fandt nogle arvelige betingede sygdomme.
Men før det beroligende svar kom, blev Lillan Gjerulf Kretz tvunget til at gruble over det, som mange danskere også har i tankerne: Risikerer jeg at blive syg.
»Jeg havde mange overvejelser om, hvorvidt jeg ville være med, for hvad nu, hvis testen viste noget om sygdomme som alzheimer, cystisk fibrose eller andre grimme ting, vi ikke har noget kur for,« siger Lillan Gjerulf Kretz.
Mor havde kræft
Hun endte med at tage testen. I første omgang lød beskeden til eksperten, der skulle undersøge resultaterne, at hun gerne ville noget om de ting, hun kunne gøre noget ved. Så hendes børn på et og fem kunne forebygge sygdomme, der lå i generne.
»Jeg besluttede mig for, at hvis der var noget, så ville det bedste for mine børn være, at jeg vidste det,« siger Lillian Gjerulf Kretz.
Med i tankerne var også, at hendes mor har haft kræft.
»Min mors brystkræft var ikke genetisk, men hormonel. Men det betød alligevel, at det lå og lurede i baghovedet. Kunne der være noget hos mig?« siger Lillian Gjerulf Kretz.
Hun valgte alligevel at få det fulde svar på gentesten, som altså viste, at hun ikke bar på risiko for sygdomme i generne.
»Jeg blev vanvittig lettet og rørt,« siger studieværten.
Selv om hun er glad for svaret, opfordrer hun til, at man bruger gentest med varsomhed.
»Den kan både give en falsk tryghed, eller få en til at se spøgelser. Det skal være i trygge hænder. Jeg var glad for, at der var en lægefaglig person, der kunne afkode data. Jeg ville være bekymret, hvis jeg tog en test på nettet og fik sendt svar,« siger hun.
