Indsamlede 200.000 på en uge: Håbet lever for kræftsyge Rune

For 11 dage siden kunne BT fortælle om den kræftramte Rune Diament, som via en Facebook-gruppe forsøgte at rejse penge til en alternativ behandling i Østrig. På daværende tidspunkt var det lykkedes at indsamle 128.000 kr. på tre døgn.

I går skrev Rune Diament så hjem fra Østrig. Indsamlingen lykkedes, og på Facebook sender han sin dybtfølte tak til de mange mennesker, der har støttet ham og derved hjælper med at holde håbet i live.

- 200.000 kroner doneret på én uge så jeg kan få en chance til – oven i købet mange fra folk jeg ikke kender – næsten 2000 likes på Facebook-siden ”Hjælp Rune Diament mod leukæmi” og hundredevis af mails og kommentarer med opmuntrende, rørende ord og gode råd (...), skriver Rune Diament på Facebook fra Østrig.

Læs også Runes historie: 'En umenneskelig hård situation'

På sin Facebook-gruppe beretter Rune blandt andet om en person, der har støttet indsamlingen ved at arrangere et loppemarked og doneret overskuddet samt om en lille dreng, der gav hele sin sparegris' indhold til den gode sag.

Håbet lever

Det var efter en optræden i Aftenshowet på DR1, at der for alvor kom gang i indsamlingen. Nu er Rune rejst til Østrig for at gennemgå den alternative behandling, og håbet lever således.

- Der er ingen garantier for mig, selvom det lykkes at samle penge ind til behandling i udlandet. Det håber jeg, alle har forstået. Men der er håb igen. Og håb har jeg brug for. Og det har I givet mig. Ikke kun med jeres donationer, men i den grad også via den buldrende velvilje til at ville mig det godt med de mange ærlige mails og kommentarer, skriver Rune Diament.

Samtidig med sin personlige kamp forsøger Rune Diament at skabe opmærksomhed omkring behovet for blod- og knoglemarvsdonation. I 2011 lykkedes det Rune Diament at skaffe 1500 knoglemarvsdonorer via en anden Facebook-gruppe.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her