Udsætter sig selv og barn for stor risici

Hver tredje kommende mor er for stor

TIL BT

Arkivfoto: Overvægtig (Foto: Ernst van Norde) Se stort billede

Hver tredje gravide kvinde udsætter sig selv og barnet for større helbredsmæssige risici, fordi hun er overvægtig.

Hver tredje danske kvinde, der bliver gravid, vejer for meget allerede inden graviditeten, skriver Politiken mandag. I en ny artikel, som Ugeskrift for Læger offentliggør mandag, fremgår det, at hver tredje gravide er overvægtig. Samtidig er over 12 procent svært overvægtige. Og det kan medføre komplikationer, når en kommende mor er for stor - både for kvinden selv og for barnet.

- Samfundstendensen er, at stadig flere unge bliver overvægtige, og derfor bliver der også flere overvægtige gravide. Overvægt i graviditeten øger risikoen for misdannelser og komplikationer under graviditeten, ligesom der er en tendens til, at overvægtige gravide får for store børn, siger Kristina Renault, obstetrisk afdelingslæge på Hvidovre Hospital, til Politiken.

Læs også: Så mange år forkorter rygning, fedme og andre laster dit liv

Jo højere kvindens BMI er, desto større risiko er der for, at hun vil udvikle sygdomme eller opleve alvorlige komplikationer. Normalt bliver kun tre-fem procent af alle gravide ramt af svangerskabsforgiftning, men hvis man er overvægtig, er risikoen over tre gange så høj. Også graviditetsbetinget sukkersyge plager i højere grad de overvægtige gravide kvinder.

Men selv om tallene taler sit eget sprog, så er der begrænset fokus på problemet i sundhedsvæsenet. Emnet er nemlig tabubelagt, mener Kristina Renault. Hun peger på, at man bør begrænse problemerne ved at advare mod graviditet og overvægt, akkurat som man advarer gravide mod at ryge og drikke.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Test

Gør et fladskærms- kup nu

17/02 19 kr
Slank

Sådan blev tv-kokken slank

16/02 10 kr
Bil og camping

Se listen - her er de mest fejlfri biler

13/02 10 kr
Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr

Annonce: