(5/6)

Jens Kastrup er hjerte-dødens overmand

Han redder liv

TIL BT

Overlæge og forsker Jens Kastrup har nu fået delstøtte fra Region Hovedstaden til næste fase af sit livsvigtige forsøg med uhelbredelige hjertepatienter, som har base i beskedne lokaler på Riget, København. Hidtil har private betalt hans banebrydende forskning. (Foto: Jeppe Michael Jensen) Se stort billede

Han er en af de få danske pionerer indenfor stamcelle-behandling, og hans seneste resultater giver fornyet håb til landets mange hjertepatienter.

- Vi har i hvert fald fat i noget af det rigtige.

Så forsigtigt udtaler overlæge og forsker Jens Kastrup sig, da B.T. spørger til resultaterne af hans seneste forsøg, netop afsluttet på Rigshospitalet.

En indædt kamp

Kastrup har i flere år kæmpet en indædt kamp med alt for få midler for at slå en af landets store dræbere: Livsstilssygdommen kranspulsforsnævring i hjertets vitale blodårer. Men han og kollegernes forskning i de livgivende stamceller peger også frem mod en kur mod uhelbredelige sygdomme som Alzheimers, Parkinson, rygmarvslammelser, blindhed, visse cancerformer samt sklerose.

Andre får statsstøtte

Ikke én eneste offentlig støtte-krone fra statens forskningsmidler får Jens Kastrup, selvom hans kolleger i USA, Kina, Skotland og Sverige hver dag kommer tættere og tættere på afdækningen af stamcellernes helbredende virkning med støtte fra deres regeringer.
Men i Danmark kæmper Kastrup med de private midler, han kan skrabe til sig, og som han udnytter maksimalt i sine beskedne laboratorier på Riget. Og i disse dage gør han resultatet op efter et halvt års forsøg med 31 patienter.

- Det er de mest håbløse, vi har behandlet med stamceller. Dem, der ikke kan opereres mere på. , siger overlægen til B.T.

Forsøgspatienternes smerter er reduceret til en tredjedel. Det samme er medicinforbruget. Patienternes hjerter pumper langt bedre, og alle rapporterer om en klart forbedret livskvalitet.

Blindtest på patienter

- Jo, det er ret stærke resultater, vi er ret positive, og meget glade for det, vi har opnået indtil nu, drister den beskedne læge sig til at sige.

Den store frygt hos stamcelle-forskerne er risikoen for kræftceller, når stamcellerne injiceres.

- Vi har slet ikke set den slags bivirkninger på nogen af patienterne, og det ville have vist sig nu, siger Jens Kastrup, der har udtaget væv fra knoglemarv, dyrket stamcellerne og derefter sprøjtet dem ind i sine patienters hjerter. Her er håbet, at de kan erstatte eller genskabe ødelagte eller forsvundne celler. Og alt indikerer, at det virker, som Kastrup har tænkt det.

- Nu laver vi deciderede blindtest på 60 patienter, og så bliver det spændende, siger lægen, der er med til at bringe Danmark ind i kapløbet om de mirakuløse stamceller. Trods skepsis fra andre læger, samt en skæmmende mangel på støtte fra regering og stat.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: