Den sunde superfood

Granatæbler kan forebygge kræft og Alzheimers

granat

Mange steder er granatæblet symbol på frugtbarhed. Nu tyder ny forskning på, at æblet med de mange frø også kan forebygge sygdomme som Alzheimers og flere typer kræft. (Foto: Colourbox) Se stort billede

Spiser du granatæbler? Hvis ikke, så er du ikke alene om det. Frugten har indtil for nylig ikke været almindelig i Danmark, men kan nu købes i mange supermarkeder. Med god grund.

Ny forskning viser, at det er en ren sundhedsbombe. Frugten kan tilsyneladende forebygge alvorlige sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme. Selv Alzheimers skulle den kunne have forebyggende virkning overfor.

Udover C-vitamin og kalium indeholder granatæblet mange forskellige, vigtige polyfenoler, som giver frugten en meget stærk antioxidativ virkning.

Hvis man ikke har lyst til at spise selve frugten, kan man købe granatæblejuice, der også er spækket med de gavnlige antioxidanter. På Loma Linda Universitetet i Californien har man testet indlæring og hukommelse hos mus.

Da man gav forsøgsdyrene granatæblejuice, præsterede de 35 procent bedre end musene i kontrolgruppen. Samtidig havde de mus, der drak granatæblejuice, hele 50 procent færre hjerneforandringer af den type, der optræder ved demenssygdommen Alzheimers. Der er altså tydelige tegn på, at granatæblejuice har en markant beskyttende virkning på hjernecellerne.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen drak musene en mængde, der svarer til 1-2 glas juice om dagen hos en voksen person.

En ny yndersøgelse fra Washington viser, at gravide kvinder, der er i risikogruppen for at føde for tidligt, kan formindske fostrets risiko for at blive skadet af iltmangel og nedsat blodtilførsel ved regelmæssigt at drikke granatæblejuice.

Flere veldokumenterede undersøgelser har også bekræftet, at granatæbler har en vis beskyttende virkning over for flere typer kræft. En israelsk forskergruppe har fundet ud af, at olien i frøene er giftig for brystkræftceller. Faktisk begår op mod 56 procent af kræftcellerne selvmord efter at have været udsat for granatæbleekstrakt.

Også lungekræft må kapitulere over for granatæbler, viser amerikanske forsøg. På Wisconsin-universitetet satte man mus med lungekræft til at drikke granatæblejuice, og allerede efter fem måneder havde musene 62 procent færre lungesvulster end de mus, som ikke havde fået juicen.

Også hudkræft er antioxidanter i granatæble tilsyneladende i stand til at beskytte imod. Hvis hudkræften allerede er brudt ud, kan frugten mindske svulsternes størrelse, så helbredschancerne forbedres.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: