En medicin, der allerede bliver brugt til at behandle prostatakræft, kan redde leveår, hvis den bliver givet på et tidligere tidspunkt, viser ny forskning

»Lægen sagde mere eller mindre, at jeg ikke behøvede at skrive en ønskeseddel til jul«. Sådan husker 64-årige Anders Munk, at hans læge i foråret 2014 overbragte nyheden om, at han havde prostatakræft med spredning til lymfer og knogler.

Men skæbnen ville det anderledes. I Aarhus ikke langt fra Odder, hvor Anders Munk bor, skulle professor og overlæge med speciale i prostatakræft Michael Borre i gang med et forsøg, hvor forskere ville behandle mænd med uhelbredelig prostatakræft på en ny måde.

Nogle af mændene i forsøget skulle i kombination med eksisterende hormonbehandling have medicin, man ellers først tager i brug på et sent tidspunkt i sygdomsforløbet, når kræften er blevet resistent over for kastrationsbehandling og atter spreder sig. Mens andre af mændene i forsøget skulle have såkaldt ’snydemedicin’.

»Det er jo ret uvirkeligt at få besked om, at man ikke har lang tid tilbage at leve i. Derfor tog jeg gerne den chance eller risiko, det var, at være med i forsøget,« siger Anders Munk.

Han var heldig at være i gruppen med mænd, der fik den rigtige medicin, såkaldt abiraterone. En medicin, der netop har vist sig, at kunne forlænge livet med op til 18 mdr., hvis den bliver givet tidligt i forløbet og i kombination med eksisterende standard hormonbehandling.

Anders Munk er ramt af prostatakræft - noget af det, der holder håbet i live er glæden ved at spille fodbold.
Anders Munk er ramt af prostatakræft - noget af det, der holder håbet i live er glæden ved at spille fodbold. Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

Faktisk valgte forsøgets internationale sikkerhedsgruppe helt at stoppe forsøget, fordi medicinen viste sig at være så effektiv, at patienterne, der fik abiraterone havde i gennemsnit 38 pct. højere overlevelse sammenlignet med patienterne i placebo-gruppen, det vil sige den gruppe af patienter, som modtog ’snydemedicin’. Det ville være uforsvarligt ikke også at tilbyde dem abiraterone.

Resultaterne, der for nylig er publiceret i ’New England Journal of Medicine’ og fremlagt på en konference i Chicago, har vakt stor begejstring blandt læger og forskere:

»Dette er en af de største reduktioner af dødelighed, som jeg har set i noget klinisk studie for kræft hos voksne,« sagde professor Nicholas James ved University of Birmingham, der har stået i spidsen for et lignende britisk studie blandt 2000 patienter, til BBC.

Anders Munk er overlevet julen 2014, 2015 og 2016. Men han er klar over, at medicinen ikke virker for evigt. Ulempen er nemlig, at den ikke kan helbrede, og at kræftcellerne på et tidspunkt vil overvinde medicinens effekt. Et faktum, som Anders Munk forsøger at håndtere på bedste vis:

»Jeg tillægger sport en stor betydning, så det med de 18 måneder prøver jeg at lade være med at spekulere så meget på,« siger den 64-årig mand, der bl.a. er anfører for et fodboldhold for prostatakræft ramte mænd samt spiller tennis og cykler i sin fritid.

Allerede i dag er prostatakræft den mest udbredte kræftsygdom blandt mænd med 4.534 nye tilfælde i 2015. Men om 15 år vil 37 pct. flere mænd blive ramt af sygdommen, viser fremskrivninger, som Sundhedsstyrelsen har lavet i et notat til den nye Kræftplan 4. Noget kunne derfor tyde på, at der er brug for bedre behandlingsmuligheder i fremtiden.

Ifølge formand for Dansk Prostatacancer Gruppe og overlæge ved Aarhus Universitetshospital, Michael Borre er den nye ibrugtagen af abiraterone en gevinst:

»Det er et gennembrud i den forstand, at vi ikke skal mange år tilbage, før vi ikke kunne gøre ret meget for patienter, som var uhelbredeligt syge,« siger han.

Anders Munk er ramt af prostatakræft - noget af det, der holder håbet i live, er glæden ved at spille fodbold.
Anders Munk er ramt af prostatakræft - noget af det, der holder håbet i live, er glæden ved at spille fodbold. Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

Grunden til, at man ikke tidligere har brugt abiraterone tidligt i et mændenes behandlingsforløb, skyldes ifølge Michael Borre, at der har manglet dokumentation for, at den dyre medicin nu også virkede på det tidspunkt i forløbet.

Den koster i dag 15.000 kr. om måneden, men har tidligere kostet ca. 30.000 kr. Samtidig har den meget få bivirkninger, hvilket til sammen vil øge sandsynligheden for, at medicinen fremover skal gives som standardbehandling. Michael Borre håber ikke, at det vil vare længe, før det såkaldte Medicinråd har godkendt det.

»Vi bliver mere og mere aggressive i vores håndtering af sygdommen, og vi kan gøre det uden at vente, til patienterne har det virkelig skidt. De vil på sigt opleve, at vi får lagt låg på kræften, så det ikke længere er en sygdom, men skal dø af, men en kronisk tilstand, man kan leve med i takt med, at der udvikles vacciner og andre og bedre behandlinger,« siger Michael Borre.

Ind til da nyder Anders Munk nuet. Han har indstillet sin karriere som fagforeningsmand i LO i Aarhus og bruger i stedet tiden på at hygge med sin familie, venner og gutterne på fodboldholdet FC Prostata.

»Hvis ikke der var blevet grebet ind, så havde jeg gået længe med mine symptomer, og så var det måske blevet værre. Derfor føler jeg mig heldig for at have fået lov til at været med i forsøget,« siger han.