Ebola er sådan et ord, der kommer med et slæb af dyster håbløshed og død. 78 mennesker er nu døde i Guinea. Men behandlingen er blevet bedre og dødeligheden mindre.
Den gode og den dårlige nyhed er den samme: 78 dødsfald.
At ebola bryder ud i et uvejsomt og underudviklet hjørne af Guinea og foreløbig har kostet 78 dødsfald kan dårligt synes som andet end hjerteskærende nyt.
Bedre bliver det ikke af, at organisationen Læger uden grænser advarer om, at ebolafeberen kan antage epidemisk karakter, og at den måske allerede er i Guineas hovedstad.
Se grafikken: Sådan smitter Ebola - her er symptomerne
»Det kan blive til et udbrud af en karakter, som vi aldrig før har set,« sagde organisationens koordinator i Guinea, Mariano Lugli, tirsdag aften i en udtalelse.
Han og hans folk vurderer, at ebolastammen i Guinea er den såkaldte Zaire-stamme, den mest virulente af dem alle. Den har ved tidligere udbrud slået 95 pct. af alle smittede ihjel.
Og det er så den ene grund til – hvor brutalt det end lyder – at se et lille lysglimt.
Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyste tirsdag, at mindst 122 er blevet konstateret smittet med virussen, og det reelle tal er formentlig langt større. Hvis tallene holder, er dødeligheden ikke 95 pct., men godt 60 pct. og formentlig mindre, og som Laurie Garrett skriver i Foreign Policy – dødeligheden af ebola har generelt været for nedadgående.
Garrett er en af de førende analytikere af virussen og dens udbrud, hun er senior fellow hos det amerikanske Council on Foreign Relation, og som hun noterer – i de seneste udbrud i Uganda, Sudan og Congo har dødeligheden været 35 pct.
Se grafikken: Sådan smitter Ebola - her er symptomerne
Det er naturligvis stadig alt for højt og ingen grund til at tage paraderne ned og armene op, men det rummer flere muligheder, som det nuværende udbrud i Guinea kan bekræfte eller afkræfte. Én mulighed er, at ebola-virussen er aftagende i farlighed, og en anden er, at myndigheder, lokalbefolkning og organisationer har fået et bedre greb om at behandle den, skriver Garrett.
I 1970erne fløj alle mere eller mindre i blinde, og der var en forståelseskløft mellem på den ene side vestlige læger og forskere og på den anden side udbrudsområderne. Ebola er en hæmoragisk feber, ofrene dør under en kakofoni af smerter og blødninger, og den smitter typisk gennem sekreter – f.eks. blod, sæd, sved eller tårer.
Ved tidligere udbrud kom det til fysiske sammenstød mellem lokalbefolkning og personale fra f.eks. Røde Kors, som ville forhindre pårørende i at kysse eller vaske ligene af de smittede, eller som ville isolere mødre fra deres børn og gamle mennesker fra den landsby, som de havde boet i hele deres liv. Få lyttede til advarslerne om at spise »bushmeat,« kød fra vilde dyr, eller om at undlade at bevæge sig i områder, hvor man kunne komme i kontakt med smittede vilde dyr, typisk flagermus og chimpanser.
Men under den nuværende krise forbød regeringen i Guinea med det samme salg og fortæring af bushmeat, den har advaret befolkningen mod at bevæge sig ind i regnskoven, i nabolandet Liberia bad sundhedsministeren i går befolkningen om at holde sig fra sex, og ifølge Garrett har behandlerne også fået langt mere rutine i sagerne. Alle ved, at de ikke skal nærme sig smittede eller døde uden maske, handsker og beskyttelsesdragt, og lokalbefolkningen tager sine forholdsregler.
Se grafikken: Sådan smitter Ebola - her er symptomerne
I interview med BBC fortalte indbyggere i Guineas hovedstad, Conakry, tirsdag om, hvordan de ikke lod besøgende komme ind i deres hjem, uden at de pågældende vaskede hænder, de trykkede ikke i hånden, og de undgik forsamlinger og sågar begravelser.
»Jeg går ikke til begravelser, uanset om der er tale om ebola eller ej, og uanset om det er en af mine pårørende,« sagde en lokal lærer, Mariam Mansare, til radioreporteren.
Verdenssundhedsorganisationen WHO udsendte også tirsdag en erklæring, som var alvorlig, men påfaldende mindre alarmerende end udtalelserne fra Læger uden Grænser. En talsmand fra WHO sagde, at »vi skal passe på, hvordan vi karateriserer tingene«, og »der er ikke tale om en epidemi, men om et udbrud med sporadiske tilfælde«.
Udbruddet følger den epidemiologi, som vi har set ved tidligere udbrud, og den udspiller sig i et forholdsvis begrænset område, sagde talsmanden, Gregory Hartl, i en erklæring.
Se grafikken: Sådan smitter Ebola - her er symptomerne
Selv om der således har været en forbedring i behandling og dødelighed siden 1970erne, er det en forbedring, som for alle involverede går alt for langsomt. Men indtil nu er der ikke fundet en genvej. Ikke mindst den amerikanske regering har af terrorfrygt forsket i en vaccine mod ebola, marburg og tilsvarende vira, men uden held. Som Laurie Garrett gør opmærksom på – overlevende ebola-patienter danner antistof mod sygdommen, men forskerne har ikke fundet en måde at omsætte antistofferne til en vaccine eller et antiserum, og derfor er den bedste behandling stadig gammeldags og langsom – antibakteriel sæbe, vand, handsker og ansigtsmasker.