Vejret styrer dit helbred

Når solen brager ned fra en skyfri himmel, har vi det godt. Lidt mere kniber det i disse dage med mørke, regn og snesjap. Vi er ikke i tvivl om, at vejret har betydning for, hvordan vi har det. Men at det ligefrem kan gøre os syge, er det måske ikke så mange, der tænker på.

Ny forskning fra bl.a. Tyskland viser, at op imod 50 pct. af os oplever direkte helbreds-gener på grund af vejret.

Ifølge den tyske meteorolog og sundhedsforsker Gerhard Lux påvirker vejret f.eks. blodtrykket, fremkalder hjerteanfald, astma og migræne og giver gigtramte flere smerter.

Store temperatur-skift, ekstrem kulde og varme, blæst og tordenvejr er nogle af de vejr-fænomener, som kan give helbredsproblemer - indimellem alvorlige og ligefrem livstruende, viser forskningen. Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling forklarer, at det er rigtigt, at vejret kan påvirke vores helbred.

- Især lavtryk og det dårlige vejr påvirker vores helbred i en dårlig retning. Særlig dårlige vejrforhold kan gøre det værre for astmapatienter, og i kulden får flere anfald af hjertekramper, siger han. Særlige vejrudsigter

I flere lande bringes særlige vejrudsigter, som advarer om mulige risici for helbredet. 'Biowetter.de' i Tyskland er et af eksemplerne. Her er det ikke kun lavtryk og regn, vejrudsigten siger noget om, men også om det bliver en god dag for folk med f.eks. forhøjet blodtryk, migræne og gigt. - Det er nu veldokumenteret, at mange af os i høj grad påvirkes fysisk og psykisk af vejret - at nogle under særlige vejrforhold kan blive direkte syge. Mange får f.eks. vinter-depressioner pga. det mørke, triste vejr. Ved trykfald, når et uvejr nærmer sig, oplever mange gigtramte også typisk, at de får flere smerter.

Når man har gigt, opstår der hulrum i knoglemarven, og hvis lufttrykket falder udenfor, opstår der overtryk i knoglerne, og det giver altså ubehag og smerter, siger Jesper Theilgaard, DR-TVs populære vejrvært og forfatter til bogen 'Det danske vejr'.

Bedst i varmen

Vejrværten er meget interesseret i, hvordan vejret påvirker vores humør og helbred , men han advarer mod at generalisere for meget:

- Det er utrolig individuelt, hvordan vi reagerer på de samme vejrforhold. Nogle gigtramte mærker f.eks. intet, mens andre får det skidt.

Flere danske gigtpatienter har en meget vejrafhængig gigt, forklarer forskningsprofessor, overlæge Henning Bliddal, der forsker i gigtsygdomme på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital. - Mange gigtpatienter har det bedst, når det er varmt og får værre smerter i kulden. Men der er også en gruppe, for hvem det er modsat, og de får det værre i leddene i varmen, siger han.

Skuespiller Lise Lotte Lohmann lider af leddegigt og er en af dem, der ikke bryder sig om kulden.

- Når det pludselig bliver fugtigt og koldt, får jeg ret stærke smerter i mine muskler og i nakken, og jeg føler mig stiv i hele kroppen. Det er ikke rart. Jeg forsøger at klare det med bl.a. et varmt dampbad.

Depression, Hjertetilfælde, Allergi, Træthed og Astma

Depression:
Nogle mennesker er så sårbare pga. af vinterhalvårets 'lysmangel', at humøret går helt i bund.
- I værste fald ender du med at få en regulær vinterdepression. Den bedste løsning er så at få masser af udendørslys, siger læge Jerk W. Langer.

Hjertetilfælde:
Antallet af folk med hjertekrampe og hjerteanfald stiger stærkt, hvis temperaturen falder markant inden for et døgn. I kulden stiger blodtryk og kolesterol og blodets evne til at klumpe sammen. De pludselige skift presser et allerede svækket hjerte. Der er også flere hjerteanfald om vinteren og efteråret. Positive ion-molekyler i luften efter et tordenvejr kan påvirke blodkredsløbet, viser ny forskning. Blodtrykket stiger og der sker en negativ påvirkning af hjertemuskulaturen.

Allergi:
Det er velkendt, at koncentrationen af pollen i luften er årsag til, at titusinder af danskere især om foråret må slås med nysen og øjne, der løber i vand.

Træthed:
Mange føler sig mere trætte i den mørke vinter. Dagene bliver kortere, og det er mørkt, når du står op. Det er veldokumenteret, at lyset giver energi.

Astma:
Anstrengelses-fremkaldt astma er særlig udbredt i denne tid, hvor kulden er værst, og man indånder kold, tør luft. Kroppen reagerer ved at sammentrække de bløde muskler omkring bronkierne. Det giver trykken i brystet, hoste og stakåndethed.

Kræft, Hedeslag, Søvnløshed, Frugtbarhed og Gigt

Kræft:
Bor man et sted, hvor der det meste af året er vinteragtigt mørkt og klamt, er kroppen i underskud med det meget vigtige vitamin D. Solen fremmer dannelsen af D-vitamin i kroppen.
Forsøg har vist vitamin blokerer for yderligere deling af kræftceller i prostatakræft, bryst- og tarmkræft. Det har vist sig, at der i USA er to-tre gange flere tilfælde af disse kræftformer i meget overskyede områder end på steder, hvor solen skinner meget.

Hedeslag:
Overophedning af kroppen kan være livstruende. Under hedebølger er der flere dødsfald på grund af hedeslag. Kroppen udsættes for så meget varme, at dens temperaturregulering bryder sammen. Og den kan ikke komme af med overskudsvarmen.

Søvnløshed:
Mange mennesker har svært ved at sove, når det er nymåne, og under visse vejrforhold, viser flere undersøgelser

Frugtbarhed:
Et studie fra Houston i Texas viser, at koncentrationen af aktive sædceller er lavere om sommeren end om vinteren.

Gigt:
Personer med gigt, ikke mindst leddegigt, oplever ifølge flere forsøg flere smerter ved omslag i vejret, og når det pludselig bliver stormvejr.

Migræne, Stress, Blodtryk og Levealder og vejr

Migræne:
Det er veldokumenteret, at migræneanfald ofte udløses af omslag i vejret . Hvorfor har forskerne endnu ikke noget 100 pct. sikkert bud på.
- Det er muligt, at et migræneanfald opstår, fordi kroppen fysiologisk set skal tilpasse sig forandringer i det atmosfæriske tryk, skriver migræneforsker Carol Foster i den nye bog 'Migræne'.

Blodtryk:
I en engelsk undersøgelse målte forskerne hos en gruppe forsøgspatienter et højere blodtryk i april og maj og et lavere i september.

Stress:
Ved stærk vind kan kroppen reagere, som om den er under angreb, dvs. ved at øge produktionen af adrenalin.

Levealder og vejr:
Tidspunktet for, hvornår vi fødes, har måske betydning for, hvor længe vi lever. Ifølge en russisk undersøgelse lever personer, der er født i begyndelsen eller slutningen af året 2,5 år længere end personer, der er født i april-juli.