Hjertemedicinen Xarelto blev testet med defekt udstyr.
Hjertemedicinen Xarelto blev testet med defekt udstyr. Foto: Colourbox

Verdens nok mest brugte blodfortyndende middel, Xarelto, er godkendt til patienter med hjerteflimmer. Men forsøget, som gjorde, at midlet blev godkendt, indeholdt en alvorlig fejl.

Upræcise målinger kan have skævvredet resultaterne af det forsøg, der for tre år siden fik de europæiske myndigheder til at godkende et af Danmarks mest brugte blodfortyndende præparater, Xarelto, til patienter med hjerteflimmer.

I fase 3-forsøget, som ligger til grund for, at Xarelto (rivaroxaban) blev godkendt, sammenlignede forskere effekten af præparatet med effekten af et andet og ældre blodfortyndende middel ved navn Maravan (warfarin).

Forsøget viste, at der ikke var forskel hverken på sikkerheden eller effekten af de to produkter. Xarelto er altså lige så godt og lige så sikkert som det ældre præparat Maravan til patienter med hjerteflimmer, konkluderede forskerne, som var finansierede af medicinalvirksomhederne Johnson & Johnson og Bayer, der står bag Xarelto.

Men nu rejser det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal (BMJ) tvivl om resultatet af fase-3 forsøget kaldet ROCKET.

Læs mere på Videnskab.dk: Industrisponsorerede forskere lyver om lægemidler

Xarelto er måske ikke så sikkert, som man hidtil har troet, for forskerne bag ROCKET-undersøgelsen brugte defekt udstyr til at monitorere nogle af de patienter, der fik Maravan, fremgår det af tidsskriftet. Det betyder, at de to præparater blev sammenlignet på et forkert grundlag.

Overlæge Torben Bjerregaard Larsen, der er leder af Trombosecentret på Aalborg Universitetshospital, betegner upræcist eller defekt udstyr som en alvorlig fejlkilde i et videnskabeligt forsøg:

»Når man laver forsøg, skal man sikre sig, at det udstyr, man bruger, virker. Det er en utrolig vigtig del af et fase-3 forsøg som ROCKET-undersøgelsen, at man sikrer, at målemetoderne er præcise. Ellers kan det påvirke resultatet,« siger han til Videnskab.dk.

Apparatet målte blodet tykkere
Det defekte udstyr i ROCKET-studiet var et apparat, der blev brugt til at måle blodets størkningstid, også kaldet INR-værdien.

Patienter, der får Maravan, skal løbende have målt deres INR-værdi, hvorefter deres medicindosis skal tilpasses.

Men et af de måleapparater, der i årevis er blevet brugt til at måle INR-værdien hos patienter, der får Maravan, har vist sig at være defekt. INR-apparatet fra medicovirksomheden Alere målte en lavere værdi end den reelle. Det vil sige, at apparatets målinger fik det til at se ud, som om patienternes blod størknede hurtigere, end det reelt gjorde. Derfor er der en risiko for, at patienter, som har fået målt deres INR-værdi med apparatet, har fået en forkert medicindosis.

Læs mere på Videnskab.dk: Gravide bliver fejlinformeret om lægemidler

Patienterne kan have fået for meget Maravan
Det defekte måleudstyr fra Alere blev taget af markedet i 2014, men det var stadig i brug, da ROCKET-studiet blev publiceret i 2011, og det blev brugt til at overvåge nogle af de forsøgspersoner, der fik Maravan.

Da det defekte apparat målte blodet til at størkne hurtigere end reelt, er der en risiko for, at patienterne i undersøgelsen har fået en for høj dosis Maravan. Og hvis man får for meget blodfortyndende medicin, stiger risikoen for blødninger.

»Hvis måleudstyret ikke har virket ordentligt og har målt for lave værdier, kan det betyde, at der er kommet flere blødninger hos de patienter, der har fået Maravan, fordi de har fået en forhøjet dosis. Det kan teoretisk set have haft indflydelse på resultatet,« forklarer Axel Brandes, der er overlæge og klinisk lektor i kardiologi på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

»ROCKET-studiet konkluderer, at de to stoffer er sammenlignelige, men ifølge BMJ ser det ud til, at resultatet kan bero på forkerte målinger. Det kan godt bekymre en lille smule,« fortsætter han.

Læs mere på Videnskab.dk: Livsfarligt at stoppe behandling med blodfortyndende medicin

Brug for uafhængig forskning
BMJ har talt med flere kilder, som i tidsskriftets artikel opfordrer til, at uafhængige forskere efterprøver ROCKET-forsøget.

Karsten Juhl Jørgensen, seniorforsker og overlæge på Nordisk Cochrane Center i København, er enig i, at der er brug for industri-uafhængig forskning. Han har læst artiklen i BMJ og er foruroliget over, at der er brugt defekt udstyr i ROCKET-studiet:

»Det er ekstremt farligt, hvis man har sammenlignet de to blodfortyndende præparater på et forkert grundlag, for det er stoffer, som kan have meget skadelige bivirkninger. Patienterne kan få blødninger, hvis man giver for meget og blodpropper, hvis man giver for lidt,« siger han og fortsætter:

»Det ville være godt, hvis der blev lavet nogle uafhængige studier, som kan gentage resultatet.«

Læs mere om det problematiske i industrifinansierede forsøg på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Er bævere, bisoner og elefanter i Danmark noget hø?

Astma gør det sværere at blive gravid

Hvordan fungerer Videnskab.dk?

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook