Ny forskning viser, at ADHD kan opdages allerede i tre års-alderen, hvis barnet viser sprogvanskeligheder. Forskeren bag anbefaler forældrene at handle hurtigt på mistanken.

Det vil ofte være omkring barnets første fødselsdag, at de første ord kommer. To ord sættes sammen efter barnet er fyldt to år, og ved treårsalderen begynder sætningerne at tage form. Sådan ser den gennemsnitlige udvikling ud for de fleste børn.

Men der findes også afvigelser. For eksempel viser det sig, at nogle børn med ADHD-symptomer kæmper med at udvikle sprog med samme hastighed som andre. Ifølge ny forskning kan det opdages allerede i treårsalderen. Det skriver Videnskab.dk.

»Sprog er utrolig vigtigt. Det er har betydning for, hvordan du klarer dig i skolen og socialt. Det kan være afgørende for, om du får venner eller ej,« siger Nina Rohrer-Baumgartner, som har forsket i sammenhængen mellem sprog og urolige børn.

Symptomer på ADHD er uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Forsinkelser i sproglig udvikling falder ofte sammen med diagnosen.

Læs også hos Videnskab.dk: ADHD og autisme kan opdages allerede før 2 års-alderen

»Derfor ville jeg se, hvordan man kan skelne mellem børn, som har mange ADHD-symptomer og de, der også har sprogforsinkelser,« fortsætter Rohrer-Baumgartner.

Problemer med sproget bliver ofte overskygget af symptomerne på ADHD, fordi de er så synlige. Nu håber Rohrer-Baumgartner, at hendes forskning vil give sundhedspersonalet mulighed for at opdage sprogproblemer tidligt i behandlingen.

»For at det skal opdages, skal klinikerne jo vide, hvordan det arter sig. Nogle gange opdages det alt for sent, måske først, når de når ungdomsårene,« påpeger Rohrer-Baumgartner.

Læs også hos Videnskab.dk: Opråb: Drop ADHD-medicin og kig på kosten

Rohrer-Baumgartner mener nu, at det er på tide med tiltag, særligt fra sundhedspersonalet, som vurderer børnene.

»Børn får i alt for høj grad kun hjælp til en tilstand, mens sprogforsinkelsen ikke bliver opdaget,« mener forskeren.

Hun tror, at årsagen er, at det er almindeligt, at man anbefaler forældre at vente noget tid i håb om, at børnene vokser sig ud af problemerne. Men hendes forskning viser altså, at man kan se tydelige tegn allerede i en ung alder.

Læs også hos Videnskab.dk: ADHD-medicin til børn fordobler risiko for hjerteproblemer

»Man kan faktisk undersøge treårige, så i stedet for at sig ’vi venter nogle år’ tager man hellere barnet ind hurtigst muligt og ser, om man kan hjælpe, hvis der er grund til bekymring.«

Tages der flere forskellige prøver i brug, er der større sandsynlighed for at opdage forsinket sprogudvikling. Rohrer-Baumgartner håber, dette vil være til nytte for forældre, der kæmper for, at deres bekymringer bliver hørt.

»Forældre er faktisk som regel meget gode til at følge med i børnenes sprogudvikling, så jeg ønsker ikke, at de skal bekymre sig mere, end de allerede gør. Det er ikke forældrene, der skal blive bedre, men sundhedspersonaler, som kan blive bedre ved at tage de tilgængelige værktøjer i brug,« mener hun.

Andre artikler hos Videnskab.dk:
Er ADHD nutidens psykopati?
Genetisk link mellem ADHD og autisme