Førende eksperter advarer nu om, at røntgen er forældet til diagnose af lungekræft - Ulla Hansen har fået konsekvenserne at føle.

»Vi kan ikke hjælpe dig,« lød beskeden fra lægen på sygehuset: »kun lindre smerterne.«

70-årige Ulla Hansen var slet ikke forberedt på lægens dom, som hun fik efter en såkaldt CT-scanning i januar i år. Hosten og smerterne i brystet, som hendes egen læge i flere måneder blot troede var en lungebetændelse, skulle vise sig at være lungekræft på et så fremskredent stadie, at det ikke længere var muligt at operere.

Den 31. okt. 2016 gik Ulla Hansen til lægen med symptomerne, som hun gennem længere tid havde døjet med. Hun blev efter en røntgenundersøgelse den 2. nov. sendt hjem med en antibiotikabehandling mod lungebetændelse. Først da Ulla Hansen fredag den 6. jan. gik til lægen for at få mere penicillin, var meldingen pludselig langt mere alvorlig.

En reservelæge, der var vikar for hendes egen læge, kiggede hendes journal igennem. Infektionstallet var igen steget, og den unge læge sagde, at hun gerne ville udskrive mere penicillin:

»Men jeg tror ikke, det hjælper dig,« sagde hun.

Flere knuder i kroppen

I stedet sendte hun straks Ulla Hansen til udredning for kræft på Silkeborg Sygehus.

»Dér brasede min verden fuldstændig sammen. Kræft var slet ikke et ord, jeg selv havde tænkt ind i det,« siger Ulla Hansen.

Det skulle vise sig, at hun havde to kræftknuder i venstre lunge og én under brystbenet, som sendte smerter ud i højre side af brystet. En dyster diagnose, som hun selv mener kunne have set anderledes ud, hvis den første læge havde handlet anderledes.

Retningslinjer blev fulgt

Det mener Leder af Dansk Lunge Cancer Register og overlæge ved Odense Universitetshospital Erik Jakobsen dog ikke. Ifølge ham har Ulla Hansens praktiserende læge blot fulgt de retningslinjer, der er på området. Det er retningslinjerne, som lige nu ikke er klare nok, og som ofte betyder, at lungekræft bliver opdaget for sent.

»Praktiserende læger burde henvise til CT-scanning for alle rygere over 40 år, der dukker op med symptomer fra luftvejene. Men det er altså ikke sådan, det forholder sig i dag,« siger han.

Kun en tredjedel af de patienter, som diagnosticeres med lungekræft, møder op hos lægen med symptomer, der peger klart i retning af lungekræft. De resterende patienter præsenterer mere diffuse symptomer som træthed, vægttab, ondt i maven og nedsat appetit, som man ikke umiddelbart forbinder med lungekræft, fortæller Peter Vedsted, professor i sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, der i flere forskningsprojekter har set nærmere på netop diagnose af lungekræft. De patienter vil mange steder - ligesom Ulla Hansen - blive henvist til røntgen.

»Ud fra den viden, vi har i dag, er det ikke en optimal måde at gøre det på,« siger han.

Tredimensionel afbildning

20 pct. af dem, der senere fik lungekræft, er gået hjem med en besked om, at der ikke var noget at se på røntgen af lungerne. Ikke fordi den pågældende læge har overset noget på billedet, men fordi knuden kan have gemt sig bag brystbenet eller simpelthen ikke er stor nok endnu.

Derfor lavede Peter Vedsted og hans forskningsgruppe et forsøg, hvor praktiserende læger - selvom alarmklokkerne for lungekræft ikke umiddelbart ringede - for en sikkerheds skyld kunne henvise til en såkaldt lavdosis CT-scanning. Det er en tredimensionel afbildning af brystkassen og den øvre del af maven, men hvor man modsat en fuld CT-scanning bruger færre stråler og ikke indsprøjter kontrastvæske. I det pågældende studie fandt de lungekræft hos 2,5 pct. af dem, som lægen havde henvist uden klare symptomer på lungekræft.

»Det lyder ikke af mange, men det er mange. Så derfor kan vi konkludere, at det er en god idé at tilbyde en lavdosis CT-scanning i de tilfælde, hvor lægen er usikker. Men det mangler der en klar retningslinje for i dag,« siger han.

Brug for klare retningslinjer

Formanden for lægernes fagvidenskabelige selskab (DSAM), Anders Beich, der repræsenterer de praktiserende læger, efterspørger også nogle klare retningslinjer:

»Så vi ved, hvornår vi kan henvise til det ene og til det andet, og som ikke varierer fra region til region. Det er noget rod,« siger han.

Formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe, som opdaterer de kliniske retningslinjer, overlæge ved lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital Torben Riis Rasmussen mener også, at røntgen-undersøgelse »er forældet«.

»Den praktiserende læge står uden skyld, de kan ikke gøre det anderledes ud fra de metoder, de har fået tilbudt. Ofte får den praktiserende læge et svar om, at røntgenbilledet ser normalt ud, og vælger derfor naturligt nok at se tiden an. Derfor er det ikke en metode, man burde anvende ved mistanke om lungekræft,« siger han og fortæller, at det netop er blevet skærpet i den seneste udgave af de kliniske retningslinjer i december 2016.

»Problemet er, at det er en faglig klinisk retningslinje og ikke en officiel retningslinje fra en offentlig myndighed som f.eks. Sundhedsstyrelsens kræftpakkeforløb. De enkelte sygehuse er ikke på samme måde forpligtede til at efterleve vores faglige retningslinjer,« siger han.

Pakkeforløb skal reviders

Sundhedsstyrelsen oplyser til BT, at pakkeforløbet for lungekræft bliver revideret i efteråret 2017. De forventer i den sammenhæng at få fagligt input fra de nedsatte arbejdsgrupper til at beslutte, om der er behov for ændringer i den nuværende procedure.

Der er udsigt til ændringer, men det kommer ikke Ulla Hansen til gode. Siden januar er hun blevet behandlet, først med stråler, så kemo- og indtil for en uge siden immunterapi. Den seneste scanning viste, at to af knuderne var blevet mindre, mens én stadig vokser. Stærke smertestillende piller er blevet en del af hendes hverdag, så hun til tider har haft svært ved at holde balancen. Alligevel kæmper hun sig ud i haven og går små ture med sin hund.

»Jeg lever og ånder for mine dyr og have,« siger hun.

Katten og hunden har hun allerede lavet en aftale med dyrlægen om skal aflives, når hun ikke er her mere. Selv har hun stadig svært ved at forholde sig til sin sygdom, og stemmen knækker, når snakken falder på samtalen på Silkeborg Sygehus, hvor lægen gav hende maks fem år at leve i. Medmindre der sker et mirakel.

»Jeg føler, jeg er blevet frarøvet mit liv,« siger hun.

Ulla Hansens praktiserende læge har ikke ønsket at kommentere sagen over for BT.