Danske forskere dokumenterer

Fedt fra ost er sundere end smør

ost kolesteol

Ny forskning viser, at fedt fra ost ikke påvirker kolesterolindholdet i blodet, mens det modsatte gør sig gældende for smør. (Foto: Anders Debel Hansen) Se stort billede

Kolesteroltallet bliver ikke påvirket, når man spiser ost. Det gør det med smør, selv om fedtmængden er ens.

Det er tilsyneladende ikke alt animalsk fedt, der sender kolesteroltallet på faretruende himmelflugt.

Ny forskning viser nemlig, at fedt fra ost ikke påvirker kolesterolindholdet i blodet, mens det modsatte gør sig gældende for smør.

Det er Life, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der har gennemført forskningsprojektet og nu kan konstatere, at ost og smør påvirker kolesteroltallet forskelligt, selv om fedtmængden er den samme.

- Vi kan dokumentere, at ost sænker indholdet af LDL- kolesterol i blodet sammenlignet med den samme mængde fedt fra smør, fortæller ph.d. Julie Hjerpsted, som sammen med kolleger står bag forskningsprojektet.

- Samtidig kan vi se, at ost i større mængder heller ikke påvirker kolesteroltallet i forhold til forsøgspersonernes almindelige kost, siger hun.

Som en del af forskningsprojektet spiste 49 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder hver dag gennem seks uger cirka 143 gram 45+ fast ost og i seks uger cirka 47 gram smør.

Forsøgspersonerne skulle spise ost og smør i tilfældig rækkefølge og herudover indtage normal kost i forsøgsperioden.

Efter seks uger med henholdsvis ost og smør fik forsøgspersonerne taget blodprøver. Efter de havde spist ost, havde de et væsentlig lavere indhold af det skadelige LDL-kolesterol i blodet, end efter de havde indtaget den samme mængde fedt fra smør.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: