Vi bliver tykkere og ældre

Fede 40-årige er en tikkende sygdomsbombe

Tyk mand

Arkivfoto: Tyk mand (Foto: Bax Lindhardt) Se stort billede

Vi bliver tykkere og ældre og vores knæ kan ikke holde til det. Gigtforeningen vil tjekke BMI hos alle over 40

Alle 40-årige og kvinder efter fødsel skal have tilbudt en BMI-test. Det mener Gigtforeningen og en af landets førende eksperter på området.

Den voldsomt voksende gruppe af ældre og overvægtige er en bombe under den danske økonomi.

Læs også: Stor guide: Sådan undgår du gigtsmerter
Læs også: Lækre opskrifter på gigtvenlig mad

Samtidig kan stadigt flere ældre danskere se frem til dårlige liv, når drømmen om et dejligt otium smadres af lede ledsmerter. Slidgigt er verdens største folkesygdom.

- I takt med at befolkningen lever længere, så vil alle i modsætning til andre folkesygdomme få slidgigt. For nogen som en generende følgesvend, siger professor, dr.med. Henning Bliddal, der er ekspert i slidgigt i knæene og fortsætter:

- Men for et kraftigt stigende antal overvægtige også som en alvorlig sygdom, som ødelægger deres liv.

Samtidig vokser samfundsregningen mod svimlende summer til knæoperationer, sygedagpenge og plejeomkostninger.

- Det handler om at gribe ind, før vægten tager magten fra folk. Og vægten stiger for alle netop typisk i 40-50 års alderen, siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte.

Hun peger samtidig på, at sygemeldinger på grund af gigt er den største årsag til sygefravær og den næststørste årsag til førtidspensioner.

Gigtsygdomme koster årligt samfundet 25 milliarder kroner i behandling og tabt arbejdsfortjeneste.

- Det her er fremtidens sande svøbe. Overvægt og leddegigt er tæt forbundet.

- Derfor kan et BMI-tjek i den rette alder være en måde at få snor i folk, inden det kører helt af sporet med uoverskuelige sundhedsudgifter til følge, siger Lene Witte og fortsætter:

- Der ligger et stort ansvar på kommunerne om at tage fat i det her.

Professor Henning Bliddal peger på et stigende antal knæoperationer til en pris på 100.000 kroner på grund af stigende overvægt.

Han gruer derfor for samfundsudviklingen mod flere ældre og flere overvægtige danskere.

/ritzau/

Fakta om gigt

700.000 danskere lider af gigt, som er den mest almindelige kroniske sygdom i Danmark.

Gigt kan sidde i knogler, muskler, sener og led, og viser sig blandt andet ved smerter, træthed og nedsat funktionsevne.

Gigt er en samlebetegnelse for en række forskellige sygdomme og kaldes blandt andet ’sygdomme i bevægeapparatet’, ’muskel- og skeletsygdomme’ eller ’reumatiske sygdomme’.

Den mest almindelige form for gigt er slidgigt. Næsten alle får slidgigt i ét eller flere led med alderen. Leddegigt, hvor der dannes betændelse i leddene, er en anden meget udbredt gigtsygdom.

Gigtsygdomme koster hvert år samfundet ca. 25. mia. kr. og er den næsthyppigste årsag til, at danskere trækker sig fra arbejdsmarkedet før tid.

Kilde: Gigtforeningen

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: