Præbiotika og probiotika er to nye venner, som kan øge antallet af gode bakterier i tarmen og potentielt være med til at ruste vores forsvar mod sygdom, mener eksperter

Frysepizzaer, antibiotikakure og stressede hverdage presser vores tarmsystem og dræber de sunde tarmbakterier. Derfor skal vi i højere grad sørge for at ‘fodre’ vores system med såkaldt probiotika og præbiotika, lyder budskabet i flere nye bøger om tarmen.

Speciallæge i almen medicin og heilpraktiker Anna Iben Hollensberg, der i sin klinik arbejder specifikt med funktionel medicin, hvor bl.a. kosten inddrages i behandling af sygdom, påpeger problemet:

»Vores naturlige tarmmiljø er under konstant pres bl.a. fra længerevarende og gentagne antibiotikakure. Men også fordi vores fiberindhold i kosten er betydeligt nedsat. Vi er ikke i kontakt med de samme naturlige stoffer, som vi var engang. F.eks. hiver vi ikke længere gulerødder direkte op af jorden, men køber dem vaskede i supermarkederne,« siger Anna Iben Hollensberg, der sammen med cand. scient. i klinisk ernæring Charlotte Gylling Mortensen og kogebogsforfatter Sandra Pugliese står bag den nye bog  ‘Functional foods - probiotika & præbiotika - sådan holder du liv i tarmen og forstanden’.

Tarmen set indefra.
Tarmen set indefra.
Vis mere

I de senere år er vores tarme - og i særdeleshed de bakterier, der lever i dem - blevet populære. Forskerne har ved hjælp af nye dna-metoder gjort det muligt at kortlægge de 50 millioner bakterier, der lever i tarmene. Det betyder, at man langt bedre kan forklare, hvorfor bl.a. kroniske tarmsygdomme, alzheimer, overvægt og type-2-diabetes opstår, og hvordan de måske skal behandles.

»Vi er ved at erkende, at vores tarmflora har en stor indvirkning på vores sundhed og begynder at kunen fortælle hvorfor. Vi ved f.eks., at man også kan påvirke adfærd ved autisme og ADHD ved at ændre på tarmbakterierne, og det betyder, at det kan blive en af grundstene i fremtidige behandlinger af forskellige sygdomme, i form af f.eks. ernæringsplaner,« siger Anna Iben Hollensberg.

Kllinisk diætist Stine Junge Albrechtsen, der netop har udgivet bogen ‘Spis tarmen sund - og tab dig’, beskriver situationen lige nu som en månelanding, hvor vi først lige er landet, og nu først skal til at udforske mulighederne. Men selvom det endnu ikke er muligt at lave specifikke behandlinger, ved vi allerede nu, at en tarm med mange gode bakterier er vejen til et godt helbred. Og her er såkaldt probiotika og præbiotika to af tarmens bedste venner. Probiotika er levende bakterier, som man spiser i håbet om, at de overlever hele vejen ned til tyktarmen.

»Men vejen fra mundhule til tarm er lang for bakterierne, der både bliver udsat for forskellige temperaturer og syre. Så man skal have dem i et sindssygt stort antal,« fortæller Stine Junge Albrechtsen og nævner syrnede mælkeprodukter som den mest kendte kilde til probiotika.

Derudover er det vigtigt at spise de såkaldte fermenterede fødevarer - der også indeholder probiotika - til os. Ikke dem, der ligger i eddikelage, men dem hvor grøntsagerne er fermenteret efter at have ligget i saltlage.

»Når man spiser fermenterede grøntsager, får man en stabil tarmflora, der holder de skadelige tarmbakterier nede. En god og sund tarmflora forebygger infektioner, så man undgår at være modtagelig overfor sygdomme,« siger Anna Iben Hollensberg.

Fiberrig kost holder maven i gang.
Fiberrig kost holder maven i gang.
Vis mere

Probiotika gør den største forskel for personer med en syg tarm, der kan opleve bedring på mavesmerter og luftudvikling, hvis de tager et probiotisk tilskud.

»Hvis man i forvejen er syg, er det godt at være ekstra opmærksom på, at man selv kan gøre en forskel,« siger speciallægen, der har haft flere patienter, der på egen krop har mærket, at de har fået færre smerter, mindre inflammation og uro.

Såkaldt præbiotika er mindst lige så vigtigt at have fokus på. Det er mad til de bakterier, vi i forvejen har i tarmen og består af f.eks. fiberrige fødevarer, frugt og grønt.

»Grundlæggende handler det om at følge kostrådene med 600 gram frugt og grønt om dagen samt sørge for at spise min 75 gram om gram svarende til to dl. havregryn og en skive rugbrød,« siger Stine Junge Albrechtsen.

‘Det har været overraskede let’

Ivan Poulsen har fået nye kostvaner. Foto: Privat.
Ivan Poulsen har fået nye kostvaner. Foto: Privat.
Vis mere

53-årige Ivan Poulsen lider af den kroniske tarmsygdom Crohn’s, som han formår at holde i ro, bl.a. på grund af ændrede kostvaner

Spidskål, rodfrugter og ikke mindst fermenteret kost. De grovere grøntsager og den gærede mad er nogle af de nye vaner, Ivan Poulsen har fået, efter han for få år siden besluttede at gå til kamp mod symptomerne på sin kroniske tarmsygdom. En betændelsestilstand i tarmen, der kan give mavesmerter, diarré, vægttab, feber og træthed. Og som forværres af stress og rygning. I værste fald kan man risikere at skulle opereres for at fjerne den syge del af tarmen og dermed skulle have stomi.

Ivan Poulsen blev allerede som 24-årig tilbudt en operation, men han takkede nej ved tanken om at skulle have stomi.

»Jeg måtte lære at leve med det,« siger den i dag 53-årige mand, der arbejder som skolebibliotekar i Hillerød.

Før i tiden skulle han altid sikre sig at være i nærheden af et toilet, fordi det kan ‘presse på’ med blod og slim, når man lider af Crohn’s. Det var dog et pludseligt vægttab på omkring 14 kilo, der for nogle år siden gjorde, at han søgte igen søgte hjælp hos lægen. Samtidig blev han anbefalet at konsultere en såkaldt heilpraktiker.

Sidstnævnte foreslog ændrede kostvaner i form af flere grove grøntsager og fermenteret kost samt tilskud med probiotika, der kan sikre et bedre ‘miljø’ i tarmen. Derudover skulle han helst undgå at spise firbenet kød, herunder svinekød.

»Det var overraskende let. I stedet for icebergsalat røg der kål ned i indkøbskurven. Jeg begyndte at spise en del kimchi (asiatisk surkål, red.). og undgik hvidt brød og sukker,« siger Ivan Poulsen, der også spiser vitaminpiller og mineraler samt glutenfrit.

I dag er symptomerne i bero, og de nye kostvaner er ikke længere noget, han tænker så meget over.

»Jeg kunne da godt noget før have tænkt mig at vide, at der var en forholdsvis nem løsning,« siger han.