Ny medicin giver nyt håb for udbredte kræftformer

Så er der endelig nyt håb for danskere med tre af de mest udbredte kræftformer. Ny medicin kan sikre patienter med både kræft i bugspytkirtel, bryst og lunger et længere liv. l

Et helt nyt middel, Abraxane, kan således forlænge livet for patienter med bugspytkirtelkræft - den frygtede sygdom, der for kort tid siden kostede både skuespilleren Patrick Swayze og Apple-bossen Steven Jobs livet. De ville ifølge kræftlæger begge have kunnet leve i hvert fald flere måneder længere, hvis man på det tidspunkt havde haft den nye medicin til rådighed.

Et nyt studie viser, at midlet kan øge et-års-overlevelsen med 59 procent hos den gruppe patienter, der behandles med Abraxane i kombination med det middel, som hidtil er blevet regnet for standard-behandlingen, nemlig stoffet gemcitamin.

- Vi har meget få behandlingsmuligheder til disse patienter, så det betyder meget, at vi nu har endnu en mulighed, siger Per Pfeiffer, professor og overlæge, Odense Universitetshospital.

Forlænger livet

Nyt håb knytter sig også til kræftmidlet Xalkori mod såkaldt småcellet lungekræft. Forsøg viser, at det kan forlænge livet mærkbart hos en gruppe patienter, hvor der ellers har været langt mellem de gode nyheder. Det geniale ved midlet er, at det kun påvirker kræftcellerne, men ikke de raske celler.

En anden positiv nyhed er behandlingen Perjeta, som kan forlænge levetiden hos kvinder med fremskreden HER2-positiv brystkræft. Behandlingen er endnu ikke godkendt i Danmark, men forventes godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder, EMA, om kort tid.

- I USA er man allerede gået i gang med at anvende den nye behandling. Herhjemme afventer vi en europæisk godkendelse, og derefter forventer jeg, at vi hurtigt kan komme i gang med at tilbyde behandlingen til de relevante danske brystkræftpatienter, siger Michael Anderson, overlæge på Rigshospitalet og leder af den danske del af et internationalt studie, der skal undersøge effekten af behandling med Perjeta.

Der findes - ifølge Kræftens Bekæmpelses nyhedsbrev - endnu kun resultater fra forsøg med behandling af patienter med fremskreden brystkræft, men Michael Anderson vurderer, at der formentlig også vil være en gevinst ved at tilbyde behandlingen forebyggende efter operation.

Ca. hver femte danske brystkræftpatient har HER2-positiv brystkræft og bliver behandlet med Herceptin, som virker ved at binde sig til HER2-positive kræftceller. Den nye behandling med Perjeta virker ved at binde sig til andre steder på HER2-receptoren, og dermed bliver behandlingen mere effektiv.

Fakta om kræft i bugspytkirtlen

I Danmark får omkring 1.000 personer konstateret bugspytkirtelkræft. Der er en lille overvægt af mandlige patienter.

Det er den 10. mest hyppige kræftform og er globalt set den mest dødelige sygdom.

Sygdommen opdages desværre ofte først, når den er fremskreden. Prognosen er som regel ikke så god. 98 pct. er døde fem år efter, de har fået stillet diagnosen.

Fakta om lungekræft

Omkring 4.000 danskere får hvert år konstateret lungekræft. Mellem 10 og 15 pct. af alle rygere vil få lungekræft. Flere mænd end kvinder rammes.

Hoste i mere end seks uger og blod i spyttet er typiske symptomer.

En variant af sygdommen er såkaldt småcellet lungekræft, der som regel behandles med kemo og stråler. Operation bruges normalt ikke, fordi småcellet lungekræft meget ofte har spredt sig uden for lungerne.

Fakta om brystkræft

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder og rammer mindst en ud af ti danske kvinder. Der påvises omkring 4.200 nye tilfælde hvert år i Danmark, hvilket svarer til omkring 20 procent af alle kvinders kræfttilfælde.

Ca. hver femte danske brystkræftpatient har såkaldt HER2-positiv brystkræft.

På overfladen af kroppens celler sidder såkaldte HER2-receptorer. Normalt binder vækstfaktorer i blodet sig til receptorerne og stimulerer cellerne til at dele sig.

Et unormalt stort antal HER2-receptorer medfører, at cellerne bliver overstimuleret og deler sig ukontrolleret. En sådan celle kaldes HER2-positiv.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse