Er vi virkelig så syge, som vi tror?

ADHD, overaktiv blære eller urolige ben. Det er blot nogle af de sygdomme, som flere og flere mennesker bliver medicineret for, og som bliver karakteriseret som såkaldte ’mode-diagnoser’. Men har danskerne et reelt behov for medikamenterne, eller er behovet skabt af lægemiddelindustrien?

Der var til diskussion blandt en række fagfolk, da IRF (Institut for rationel farmakologi, red.) i går holdt stormøde i København.

På mødet var der intet entydigt svar på, hvem man kan klandre for, at tusindvis af danskere tager medicin, der måske er unødvendig.

Men flere var enige om, at medicinalindustrien bærer et stort ansvar for, at der er kommet en eksplosiv vækst i antallet af danskere, der får medicin for f.eks. ADHD.

- Desværre findes der efterhånden en del eksempler på, at ønsket om markedsføring og maksimering af indtjening ikke altid tjener patienternes og samfundets bedste. Det er derfor vigtigt, at læger og patienter forholder sig kritisk til medicinalindustriens informationer om sygdomme og deres behandling og nøje overvejer interessekonflikter hos afsenderen, siger institutchef Steffen Thirstrup.

Indirekte reklame

Som det ser ud i dag, må industrien ikke reklamere for receptpligtig medicin i Danmark. Antallet af sygdomsspecifikke hjemmesider er dog i vækst. Her kan forbrugerne læse om diverse lidelser som for eksempel vandladningsproblemer og rejsningsproblemer og om, hvordan de kan behandle det.

Derved reklameres der indirekte for medicinen, siger kritikerne.
Hos Forbrugerrådet er det især denne type hjemmesider, man finder kritisable, fordi de bidrager til, at flere sygdomme kommer ’på mode’.

- Vi har brug for en mere uvildig information, som ikke er påvirket af medicinalindustrien. Vi mener ikke, det er i orden, at der findes så mange hjemmesider, som er sponsoreret af netop dem, siger sundhedspolitisk seniorrådgiver i Forbrugerrådet Sine Jensen.

Hun og Forbrugerrådet er glade for, at der lige nu er nye lovgivningsinitiativer på vej, som vil stramme markedsføringen af sundhedsydelser. Loven er nemlig ikke revideret siden 2003.

Hos medicinalindustrien afviser man kritikken.

- Vi er selvfølgelig kommercielle og skal tjene nogle penge, men hvert år investerer sundhedsindustrien samlet set 8,5 mia. kr. i forskning og udvikling af nye produkter.
Derfor tager vi også vores del af ansvaret og sørger for, at patienterne får det rigtige produkt, siger Michael Lange fra medicinalfirmaet Novartis.

Læs også: