Det har været umuligt at behandle Alzheimers sygdom – indtil nu. I et nyt studie er det lykkedes forskere at give 9 ud af 10 Alzheimer-patienter evnen til at huske tilbage.

Patienter med Alzheimers sygdom har fået hukommelsen tilbage efter at have været med i et lille nyt amerikansk forskningsprogram. Resultatet er, ifølge forskerne selv, epokegørende, selvom det er lille, fordi behandling af Alzheimers sygdom hidtil har været umuligt.

Behandlingsprogrammet var en cocktail med mange ingredienser. Heriblandt omlægning af kost, bedre søvnvaner, motion, tilskud af melatonin og reducering af stress.

Læs en dansk forskers reaktion på de opsigtsvækkende resultater hos Videnskab.dk

Det komplekse program er helt anderledes end den traditionelle måde, forskerne har forsøgt at behandle Alzheimers sygdom på, siger forskerne bag studiet. Forskernes tilgang er normalt at forsøge et enkelt medikament, som kan helbrede problemet.

»Det tyder på, at en bredere tilgang til behandling kan være mere effektivt til at behandle kognitiv tilbagegang på grund af Alzheimers end et enkeltlægemiddel, der sigter mod et enkelt mål,« siger professor i neurologi og hovedforfatter til studiet Dale Bredesen.

Læs også hos Videnskab.dk: Ny verdensrekord: Så dybt kan et menneske dykke

Studiet tog udgangspunkt i 10 patienter med lidelser, som forårsagede hukommelsestab. 9 ud af de 10 patienter forbedrede deres hukommelse, mens de deltog i programmet.

Programmet så sådan ud for en af forsøgsdeltagerne, som havde overvejet at sige deres job op på grund den svækkede hukommelse:

•    Kulhydrater blev udelukket fra kosten, og kvinden tabte sig 20 kilo.
•    Gluten og forarbejdede fødevarer blev taget ud af kosten.
•    Yogatimer for at reducere stress.
•    Meditation 20 minutter to gange om dagen.
•    Et tilskud af melatonin, Methylcobalin, D-vitamin, fiskeolie og det vitaminlignende stof CoQ10 hver dag.
•    Nattesøvn blev forlænget fra 4 til 5 timer per nat til 7-8 timer per nat.
•    Mundhygiejne blev forbedret med elektrisk tandbørste og tandtråd.
•    Hormonterapi blev genindført, da den midaldrende kvinde netop havde haft problemer med sine hormoner i forbindelse med overgangsalderen.
•    Faste 12 timer i døgnet mellem aftensmad og morgenmad.
•    30 minutters motion 4 til 6 dage om ugen.

Det ovenstående program medførte, at kvinden kunne blive på sit job.

Men programmet var forskelligt fra patient til patient og viste sig kun uvirksomt hos den ene af patienterne. Forskernes forklaring på den mislykkede behandling var, at patienten havde fremskreden Alzheimers sygdom.

Læs også hos Videnskab.dk: Top 5: Gale forskere, der seriøst ofrede sig for videnskaben

Andre artikler hos Videnskab.dk:
Forskere fortæller: Så vild bliver din hjerne i fremtiden
Sådan bliver du fantastisk god til at huske