Så er der endelig håb om, at den frygtede demens-sygdom Alzheimer kan opdages så tidligt, at der kan gøres mere for at bremse dens ubønhørlige fremmarch.
Håbet kommer i form af en ny simpel blodtest, som kan afsløre, om du allerede har mindre hukommelsesbesvær og er på vej til at få Alzheimer.
Det er et nyt studie fra Finland, som viser, at bestemte celler i blodet kan bruges til at indkredse, om en person er i det tidlige stadium af demens-sygdommen.
Mere end 80.000 danskere er nu ramt af en demens-sygdom, hvor Alzheimer er den mest udbredte. Ikke færre end 400.000 danskere har således i dag et medlem af familien, som er ramt.
Nye beregninger viser, at en ud af tre danskere over 65 år i fremtiden må regne med at dø af sygdommen.
De finske forskere testede 143 personer med moderat hukommelsesbesvær sammen med 36 allerede diagnosticerede Alzheimer-ramte og en kontrolgruppe på 46 helt raske personer med normal hukommelse.
Efter 31 måneder havde 52 personer med moderate huskeproblemer udviklet Alzheimer.
Forskerholdet kunne ved grundige kemiske analyser konstatere, at de 52 personer havde tydelige kemiske forandringer i blodet, som afspejlede forandringerne i deres hjerner.
Det overraskende studie, der netop er publiceret i det ansete tidsskrift Tranlational Psychiatry, skal nu bekræftes af et endnu større studie.
Studiet giver os – og det er meget lovende – håb om, at vi ud fra biokemiske ”aftryk” i blodet bedre kan identificere de personer, som har forhøjet risiko for at uvikle Alzheimer, siger dr. Simon Ridley, der står i spidsen for Alxheimer-forskningen i Storbritanien, og som ser frem til yderligere forskning i diverse blodtest.
Udover blodtests knytter der sig bl.a. håb til studier i USA, hvor forskere arbejder med en særlige scannings-teknik, som gør det muligt at påvise meget tidlige forandringer i hjernen - dannelsen af ”plak” og af særlige blodkar.
Et nyt studie i USA, hvori man har fundet meget tidlige ”markører” for Alzheimer, ser yderst lovende ud. Vi håber, det kan gøre det betydeligt lettere at stille diagnosen i fremtiden, og det må vorventes at sætte ekstra skub i arbejdet med at udviklæe effektiv medicin mod Alzheimer, siger Susanne Sørensen, danskfødt biokemiker og forskningschef i det engelske Alzheimer´s Society.
Det mest sikre diagnose-redskab har hidtil været en rygmarvsprøve, men den er meget dyr og ikke så behagelig for patienten. Den anvendes i begrænset omfang her i Danmark. En psykologisk test har vist sig at kunne stille diagnosen med næsten lige så stor sikkerhed.
