Ro og hvile er langt fra det bedste middel mod stress. Tværtimod, lyder det fra førende eksperter.

Det er umuligt at undgå stress. Derfor skal vi styrke vores fysiske forsvar, så vi undgår at ramme muren, hvor vi ligger søvnløse om natten, glemmer pinkoden til dankortet og vrisser af kollegerne eller familien derhjemme.

Vi skal simpelthen løbe os fra stress, lyder budskabet i i en ny bog ’Hjernestærk - sådan styrker du din hjerne med motion og træning’ skrevet af overlæge i psykiatri fra Karolinska Instituttet i Sverige Anders Hansen.

»Vi kan godt forsøge på forskellige måder at gøre vores liv mindre stressede, men det er virkelig svært i vores moderne samfund. Derfor skal vi i stedet gøre os mere modstandsdygtige over for stress,« siger han til BT.

Og her kommer løbeskoene, badedragten eller racercyklen ind i billedet.

»Mange studier har vist, at vi med fysisk træning kan træne vores hjerne til bedre at tolerere stress. Den bedste effekt får du ved aktiviteter, der øger din puls som f.eks. løb, tennis, svømning og cykling,« siger han.

For godt nok vil stresshormonet kortisol øges, mens du løber. Men efter løbeturen falder det til et endnu lavere niveau, end før du løb. Hvis løbeturene bliver en fast rutine, vil kortisolniveauet i løbet af nogle uger stige mindre og mindre, når du løber og fortsat falde efter løbeturen.

»Når du så bliver presset på jobbet, vil kortisolniveauet heller ikke stige ligeså meget, som hvis du ikke løb. På den måde påvirker vi helt fysisk kroppen til ikke at reagere så voldsomt på stress,« siger Anders Hansen, som anbefaler træning både som forebyggelse og behandling af stress.

Mange stressramte er ellers blevet rådet til at holde sig i ro. Men det er en udbredt misforståelse, siger seniorforsker Dr. Med. Bo Netterstrøm, der bakker den svenske overlæge op.

»Opfattelsen blandt erhvervspsykologer har tit været, at når man træner, så stresser man kroppen. Men når vi motionerer, træner vi vores fysiologiske stress-system til at modstå de belastninger, vi møder i forbindelse med psykisk stress,« siger han, men advarer dog mod, at man begynder at overtræne:

»Det skal ikke være et maraton men ca. 2-3 gange om ugen, hvor man får pulsen op over 120. Og til at starte med skal man måske bare gå en tur.«

Knap 16 pct. af danskere, som går på arbejde, oplever ’ofte’ eller ’hele tiden’ at være præget af stress og uoverskuelighed, viser undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2016´. WHO forudser da også, at stress bliver en af de største trusler mod folkesundheden i 2020.

Langvarig stress kan nemlig føre til alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og depression. Derudover er stress en hyppig årsag til langvarige sygemeldinger. Flere virksomheder er da også begyndt at satse massivt på forebyggelse af lidelsen. Et svensk firma tilbyder f.eks. medarbejderne en uges ekstra ferie, hvis de kan dokumentere, at de træner mindst tre timer om ugen.

Det er en god ide, hvis træningen ikke bliver tvang, mener Bo Netterstrøm. Især hvis virksomheden tilmed giver medarbejderne mulighed for at træne i arbejdstiden.

»Det øger deres produktivitet og samtidig giver motionen med kollegerne en følelse af fællesskab og anledning til at tale om noget andet end det, som stresser en,« siger han og opfordrer til, at man også i sin fritid laver træningsaftaler, så sofaen ikke vinder over løbeskoene.

Desværre kan netop træningen være det første, man vælger fra i en presset hverdag, fordi man simpelthen ikke orker noget.

»Det er ærgerligt, fordi sport ofte også styrker de sociale bånd, som også er med til at afhjælpe stress,« siger Bo Netterstrøm

Det sidste Anders Hansen ønsker, er da også at stresse folk yderligere med, at de også skal nå at træne.

»Men de folk, der siger, at de er for stressede til at løbe en tur, er oftest dem, der har mest brug for det. Hvis de fandt tid til det, vil de virkelig blive belønnet for det,« siger han.