Ekspert: Medicin er farligere, end du tror

To almindelige mediciner har alvorligere bivirkninger i det virkelige liv, end det der kommer frem i forskningen.

- Et problem, at bivirkninger underrapporteres, siger norsk ekspert.

Vejen fra laboratoriet til apotekshylden er lang for de allerfleste lægemidler. Først skal man finde virkestoffer, så skal de testes på både celler og dyr og til sidst mennesker, før selskaber får lov til at sælge pillerne til syge mennesker.

Medicinen kan kun godkendes, hvis den er bedre end placebo, og hvis bivirkningerne ikke er så alvorlige, at gevinsten er mindre end dem.

Men der er strenge udvælgelseskriterier, når test skal foretages på mennesker. I den virkelige verden findes alle typer af mennesker med forskellige sygdomshistorier og som følger lægens råd i forskellige grad. Resultatet kan være, at lægemidlerne bliver mindre sikre på klinikken end på laboratoriet, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk

Både den blodfortyndende medicin warfarin, som sælges som Marevan i Norge (samme navn i Danmark, red.), og en medicin mod hjertesvigt, som blandt andet sælges under navnene Spirix og Hexalacton, er farligere i virkeligheden, end det de studier, der fik dem godkendt, viste.

- Det er ikke overraskende. Det er desværre et kendt problem, at resultater i kliniske studier er bedre, end det man oplever i virkeligheden, siger medicinsk fagdirektør Steinar Madsen fra Statens legemiddelværk i Norge (svarer til Lægemiddelstyrelsen i Danmark, red.).

Læs også på Videnskab.dk: Alvorlige bivirkninger skjules helt lovligt

Lægemidlet warfarin er et blodfortyndende middel, som bruges for at forhindre slagtilfælde og blodpropper.

Problemet er, at der også følger en øget risiko for indre blødninger med.

- Blødningsraten i vores studie var betragteligt højere, end den rate som blev rapporteret i de randomiserede, kontrollerede studier af warfarinbehandling, skriver canadiske forskere i et nyt studie.

Læs også på Videnskab.dk: Fører lortelugt til sikker sex?

Blødningsrisikoen i de originale studier var på mellem én og tre procent.

Tara Gomes og kolleger har set på data fra over 125.000 patienter gennem 13 år i den canadiske provins Ontario. De fandt, at den faktiske risiko for blødning i løbet af de første 30 dage, efter en patient begyndte med warfarinbehandling, var på hele 11,8 procent.

Udjævnet over 13 år var risikoen på 3,8 procent – langt lavere, men fortsat højere end det, de originale studier, som første studie til godkendelserne, viste.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Alle mænd har engang været kvinder

Simpel test kan afsløre, om du dør for tidligt

Apollo-astronauterne efterlod deres bæ på Månen

Læs også: