Siden tidernes morge har spåkoner kigget på hænder og sagt - mere eller mindre - spændende sandheder om dit liv. Forskning viser, at der måske er noget om fingeren.

Forskere anerkender, at der formentlig er en forbindelse mellem længden af dine fingre og længden af dit liv.

Nu viser det sig, at fingrene også kan afsløre om man er disponeret for livstruende sygdomme eller om man har tendens til at komme ud for ulykker. 

Professor fra Liverpool Universitet og 'finger-ekspert' John Manning har påvist en lang række sammentræf mellem sygdomme og fingerlængde.

Tidligere forskning har vist, at forholdet mellem pegefinger og ringefinger er en god indikator for, hvor meget testosteron vi blev udsat for, da vi lå i maven på vores mor. Hvis ringefingeren er lang, fik man meget testosteron, er den kortere end pegefingeren, så gjorde man ikke.

Mænd med store fingre

Det er ikke ny viden, men nu er den blevet endnu mere specifik. For nogle år siden lavede forsker i kognitiv videnskab, John Coates, en undersøgelse af børshandleres højre hånd.

Her tog han fotokopier af 44 mænds hænder på børsen i London, og målte længden af deres ringefinger og pegefinger. Han kunne efter 20 måneder konkludere, at de børshandlere som havde lange ring-fingre, indtjente meget mere end de, som havde lange pegefingre. Faktisk indtjente de i gennemsnit seks gange så mange penge. Testosteronen fik dem til at tage flere chancer.

Nu har 'finger-eksperten' John Manning udfærdiget en liste over, hvad det kan betyde for ens liv. Man skal måle sine fingre fra roden, og er pegefingeren længst, har du:

- Øget risiko for brystkræft, hvis du er kvinde.
- Viser sandsynligvis mere interesse i mænd end i kvinder, uanset om du er mand eller kvinde
- Mere tilbøjelig til at lide af eksem, allergi, og feberlidelser.
- Større chance for at holde et job og få succes.
- Større chance for at blive gammel.

Har du derimod en længere ringfinger, så har du:

- Meget nemt ved at blive aggressiv
- Øget risiko for prostatakræft, hvis du er mand.
- Øget risiko for hjertekar-sygdomme
- Viser sandsynligvis mere interesse i kvinder end i mænd, uanset køn.
- Nemmere ved at opbygge en god fysisk form.
- Større risiko for at ende i fængsel eller udvikle et stofmisbrug.