Din sove-stilling afslører din personlighed

Sover du på maven eller ryggen?

En ny britisk undersøgelse viser, at din personlighed kan afsløres af den stilling sover i.

Undersøgelsen er foretaget på UK Sleep Assessment and Advisory Service, med 1000 forsøgspersoner.

Forskergruppen, ledet af Chris Idzikowski, har foretaget analyser af seks forskellige almindelige sovepositioner, og mener at de kan fortælle noget om folks personlighed ud fra analysen.

- Vi er alle bevidste om kropssprog, når vi er vågne. Men det er første gang vi har kunnet se hvad vores underbevidsthed siger om os, når vi er faldet i søvn.

- Det interessante er, at profilen bag sovestillinger ofte er meget forskellige fra, hvad vi forventer, siger professor Idzikowski til BBC News.

Udover folks personlighed, har man også fået større viden om hvilken position der er sundest at sove i.

Ifølge testen hjælper 'Frit fald positionen' - hvor man ligger på maven med hænderne på puden, på fordøjelsen – mens 'Søstjernepositionen' (på ryggen med armene over pudden) og 'Soldatpositionen' (på ryggen med armene ned langs siden) kan medvirke til snorkeproblemer.

Og hvis du tilhører de 41 procent, der sover i fosterstilling - den mest populære af alle sovestillinger hos ikke mindst kvinderne - så er du formentlig en følsom sjæl.

Læs også: