En test for HPV-virus kan afsløre, om man er i risiko for at udvikle kræft i livmoderhalsen. Men i dag er testen forbeholdt tre grupper af kvinder.

Af Sille Kristine Rasmussen, Netdoktor

Hvert år får 15.000 kvinder påvist celleforandringer på livmoderhalsen, og en tredjedel af dem får lavet keglesnit, fordi de har moderate eller svære celleforandringer, der kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Men faktisk er det muligt at undersøge, om en kvinde er i risikogruppen, allerede inden der sker celleforandringer. I dag kan man nemlig teste, om kvinden er smittet med HPV (human papillomavirus). HPV er et seksuelt overført virus, der skal være til stede, for at kvinder overhovedet kan få livmoderhalskræft.

Læs mere på Netdoktor: Hvad er HPV?

HPV-test til alle vil skabe unødig bekymring

Så hvorfor bliver alle kvinder ikke bare testet for HPV? For det første fordi langt de fleste HPV-infektioner går i sig selv, og mange kvinder derfor ville blive bekymrede uden grund. Hvis man regelmæssigt testede unge kvinder, ville mange få at vide, at de havde HPV, men hovedparten ville aldrig udvikle celleforandringer.

For det andet findes der ikke nogen behandling mod en HPV-infektion. En kvinde kan først blive behandlet, hvis hun udvikler celleforandringer. Den forebyggende behandling består så i, at hun får skåret vævet med celleforandringerne væk for at undgå, at hun udvikler kræft. Indgrebet kaldes et keglesnit.

Læs mere på Netdoktor: Sådan behandles celleforandringer

Disse kvinder får tilbudt HPV-test

Der er dog nogle tilfælde, hvor en HPV-test giver god mening at bruge, fremgår det af en ny artikel om HPV-test på Netdoktor.dk. Her nævnes tre grupper af kvinder, som bør tilbydes en test for HPV:

  1. Kvinder som går til kontrol efter et keglesnit. Hvis en kvinde har fået lavet et keglesnit, bruges testen til at tjekke, om alt HPV-smittet væv er fjernet. Hvis det viser sig, at der stadig er HPV-infektion i livmoderhalsen, bliver kvinden tilbudt yderligere opfølgning.
  2. Kvinder over 30 år med celleprøve der viser uklare eller lette celleforandringer. Her bruges testen til at vurdere, om kvinden skal sendes til videre opfølgning hos gynækolog. Lette celleforandringer kan nemlig godt opstå, uden at der er en HPV-infektion, mens svære celleforandringer og udvikling af kræft kræver, at hun er smittet med HPV. Viser testen, at der ikke er HPV tilstede, er der altså ingen fare på færde. Når man kun tilbyder kvinder over 30 år denne test, er det fordi, at risikoen, for at kvinden udvikler celleforandringer, er større, når kvinder runder de 30 år.
  3. Kvinder på 60 år eller derover. Til denne gruppe kvinder bruges HPV-testen som en såkaldt afslutningstest. Det betyder, at kvinden ikke længere behøver at følge screeningsprogrammet og få lavet celleprøver (også kaldet smear-prøve), hvis testen er negativ. Er hun smittet med HPV, skal hun fortsat tilbydes celleprøver.

Læs mere på Netdoktor: Sådan forebygges livmoderhalskræft (Smear-prøve)

I dag bruges en test for HPV altså kun til udvalgte grupper af kvinder. Flere danske screeningsafdelinger er imidlertid involverede i internationale forskningsgrupper, hvor der arbejdes på at videreudvikle det nuværende forebyggelsesprogram. Og måske vil en HPV-test med tiden erstatte den nuværende celleprøve, spås det i artiklen på netdoktor.dk. Ifølge Sundhedsstyrelsen følger man udviklingen nøje, og næste skridt er muligvis at indføre HPV-test som screeningsmetode blandt kvinder allerede fra 50 års alderen.

Læs mere på Netdoktor: Test for HPV