Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom.
Aspergers syndrom er snart fortid. Når amerikanerne i maj 2013 udgiver den nye diagnosemanual DSM-5, udgår Aspergers syndrom som diagnose, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.
Et syndrom, som mange indirekte har stiftet bekendtskab med gennem forfatteren Stieg Larsons millenium-trilogi om hackeren Lisbeth Salander, som netop har en form for Aspergers syndrom.
- Før har der været tre diagnoser: Autisme, Aspergers, og såkaldt atypisk autisme, altså autisme, hvor kun nogen af de klassiske symptomer er til stede. Når DSM-5 kommer, skal der bare være én diagnose, nemlig autismeforstyrrelser, forklarer Sven Bölte, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Karolinske Instituttet i Stockholm.
- Det betyder, at tærsklen for diagnosen bliver højere – der skal mere til, for at nogen regnes for autistiske, påpeger han ifølge forskning.no.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor får børn autisme?
DSM-5, den femte udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder, skal være en hjælp til psykiatere og psykologer i deres arbejde med at finde den korrekte diagnose til de patienter, de møder til dagligt.
I Europa bruges primært et andet diagnosesystem, udarbejdet af WHO, som hedder International Classification of Diseases (ICD). Men når den reviderede udgave af ICD kommer i 2015, tror man, den bliver meget lig den amerikanske variant.
Læs også på Videnskab.dk: Findes der fotografisk hukommelse?
I den nye DSM forklarer Sven Bölte, at autisme bliver placeret i en større samlekategori af ’neurodevelopmental disorders’ – altså lidelser, som skyldes en eller anden ændring i hjernen, der opstod i opvæksten, i barndommen.
Personer med autisme opfører sig gerne på en let genkendelig og repeterende måde, og de har ofte helt specielle reaktioner på omgivelserne. De har dårlig kontakt med omverdenen, og har som regel vanskeligheder med at fortælle andre, hvordan de har det, eller hvad de føler.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Opråb: Drop ADHD-medicin og kig på kosten
Test: Bliver du narret af et falsk smil?
Højde, skostørrelse og længden af penis
Aspergers syndrom er snart fortid. Når amerikanerne i maj 2013 udgiver den nye diagnosemanual DSM-5, udgår Aspergers syndrom som diagnose, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.
Et syndrom, som mange indirekte har stiftet bekendtskab med gennem forfatteren Stieg Larsons millenium-trilogi om hackeren Lisbeth Salander, som netop har en form for Aspergers syndrom.
- Før har der været tre diagnoser: Autisme, Aspergers, og såkaldt atypisk autisme, altså autisme, hvor kun nogen af de klassiske symptomer er til stede. Når DSM-5 kommer, skal der bare være én diagnose, nemlig autismeforstyrrelser, forklarer Sven Bölte, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Karolinske Instituttet i Stockholm.
- Det betyder, at tærsklen for diagnosen bliver højere – der skal mere til, for at nogen regnes for autistiske, påpeger han ifølge forskning.no.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor får børn autisme?
DSM-5, den femte udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder, skal være en hjælp til psykiatere og psykologer i deres arbejde med at finde den korrekte diagnose til de patienter, de møder til dagligt.
I Europa bruges primært et andet diagnosesystem, udarbejdet af WHO, som hedder International Classification of Diseases (ICD). Men når den reviderede udgave af ICD kommer i 2015, tror man, den bliver meget lig den amerikanske variant.
Læs også på Videnskab.dk: Findes der fotografisk hukommelse?
I den nye DSM forklarer Sven Bölte, at autisme bliver placeret i en større samlekategori af ’neurodevelopmental disorders’ – altså lidelser, som skyldes en eller anden ændring i hjernen, der opstod i opvæksten, i barndommen.
Personer med autisme opfører sig gerne på en let genkendelig og repeterende måde, og de har ofte helt specielle reaktioner på omgivelserne. De har dårlig kontakt med omverdenen, og har som regel vanskeligheder med at fortælle andre, hvordan de har det, eller hvad de føler.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Opråb: Drop ADHD-medicin og kig på kosten
Test: Bliver du narret af et falsk smil?
Højde, skostørrelse og længden af penis
