Overlæge

Den største svulst jeg har set

kræft svulst

Denne kræftsvulst vejer 18 kg og er altså en anelse mindre end den, som blev fjernet fra Henning Byrgesen Nielsens mave. (Foto: World Journal of Surgical Oncology) Se stort billede

Det var ikke en helt almindelig dag på kontoret, da overlæge Peter Christian Rasmussen for to uger siden fjernede svulsten fra Henning Byrgesen Nielsens mave.

- Det er den største svulst, jeg har opereret. Jeg vil næsten tro, det er den største, der nogensinde er blevet fjernet herhjemme, siger Peter Christian Rasmussen, der er overlæge på kirurgisk afdeling P på Århus Universitetshospital.

Han har før opereret fedtsvulster, de såkaldte Liposarkomer, på 10 og 13 kilo.

Da svulsterne ikke giver symptomer eller smerter, kan de en sjælden gang imellem vokse sig meget store, uden at patienten aner uråd.

- De trykker ikke på de vitale organer, så man får ikke tarmslyng. De klemmer ikke blodkar af, så man får ikke koldbrand. Og de bløder heller ikke. Godt nok kan man ikke spise meget eller komme af med afføring, men går man på vægten, afslører den ikke, at man taber sig. For maven vokser, mens armene og benene bliver tyndere, siger Peter Christian Rasmussen.

Hos Kræftens Bekæmpelse har man aldrig før hørt om en svulst på 21 kg.

- Den lyder enorm. Men sidder kræften i maven, eller i æggestokkene hos kvinder, er der plads nok, og derfor kan kræften få lov at vokse. Er kræften forholdsvis godartet, kan man sagtens gå med den i 30 år, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Iben Holten.

Det kører rundt i maven

Faktisk kan de eneste symptomer på, at noget er galt, være en diffus fylde i maven eller en fornemmelse af, at noget kører rundt inde i maven.

- Liposarkomet skubber alle organer væk. Hos den her patient lå alle indre organer helt oppe i brysthulen. Den store mave var bare én kæmpe svulst. Men til sidst blev hans lunger klemt, så det kneb med at trække vejret, siger overlægen. Men nu hvor svulsten er fjernet, falder Henning Nielsens organer på plads igen.

Liposarkomet er en lokal kræftform. Hos Henning Nielsen har kræften heldigvis ikke spredt sig. Men han skal gå til kontrol for at sikre, at den ikke vender tilbage.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: