Danske forskere har fundet et helt nyt system, der kan modvirke antibiotika-resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier.

Multiresistente bakterier er et stigende problem, som hvert år er skyld i alvorlige infektioner og dødsfald.

Et stigende forbrug af antibiotika betyder, at vi er på vej til at miste et af vores mest betydningsfulde våben mod infektionssygdomme: Antibiotika.

Blærebetændelse, diarré og lungebetændelse er infektioner, som vi i dag let behandler med antibiotika. I fremtiden kan disse infektioner dog blive livsfarlige, fordi flere og flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika.

Derfor arbejder forskere verden over på højtryk for at finde nye våben i kampen mod antibiotika-resistens. Onsdag aften kunne den danske professor Morten Sommer og bosniske postdoc Lejla Imamovic komme løsningen et skridt nærmere.

Ved hjælp af en ny strategi for udvælgelse og anvendelse af antibiotika kan man modvirke udviklingen af resistens. Det er konklusionen i deres nye forskningsprojekt fra Institut for Systembiologi på DTU, som netop er blevet offentliggjort i videnskabstidsskriftet 'Science Translational Medicine'.

Ifølge forskerne fra DTU kan det få stor betydning for, hvordan man i fremtiden skal administrere brugen af antibiotika i sundhedsvæsenet.

- Den nye forskning viser, at når bakterier udvikler resistens mod et bestemt stof, så udvikler de typisk også en slags overfølsomhed over for visse andre stoffer. Den viden kan bruges som et afgørende nyt våben i kampen mod resistens, siger professor Morten Sommer.

Dermed kan der designes et behandlingsforløb bestående af to eller flere stoffer, som har de egenskaber, at udviklingen af resistens mod det ene skaber overfølsomhed mod det andet. Logikken er så, at man starter behandlingen med stof A og så skifter til et af de stoffer, som de resistente bakterier er blevet overfølsomme for (stof B). Resultatet bliver, at stof B især vil slå de bakterier ihjel, som har udviklet resistens mod stof A. På denne måde modvirkes udviklingen af resistens altså effektivt.

Overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut hilser de nye forskningsresultater velkommen.

- Det her er vældig spændende resultater, som kan være med til at håndtere vores problemer med antibiotika-resistens. Det øger vores potentielle muligheder for i fremtiden at kunne behandle patienter, som har sygdomme, der ellers ikke kan behandles pga. resistens, siger han.

Robert Skov forklarer, at metoden nok kun vil være at foretrække i tilfælde, hvor der ikke er andet at gøre. Den skal ikke typisk bruges ved en blærebetændelse, medmindre lægerne ikke har andre muligheder.

Professor Niels Frimodt-Møller, der er overlæge ved Hvidovre Hospital, mener også, at de nye resultater er meget spændende.

- Der er ingen tvivl om, at det kunne være noget, vi i fremtiden kan bruge i højere grad, hvis det viser sig, at det også kan bruges på virkelige patienter, siger han.

Han mener bestemt, at der bør arbejdes videre med systemet.

Vi har længe vidst, at flere bakterier bliver modstandsdygtige, men problemet er nu så stor en trussel, at WHO (FNs Verdens Sundheds Organisation) har udråbt antibiotik-aresistens som en af de væsentligste trusler mod menneskers helbred.

Ifølge Robert Skov kan der også være et stykke vej til, at metoden kan bruges til behandling af patienter, da det først skal undersøges, hvordan den fungerer i praksis.

Robert Skov anfører desuden, at det først og fremmest er vigtigt at forebygge antibiotika-resistens ved bl.a. at nedsætte forbruget af antibiotika og sikre en bedre hygiejne, så vi sikrer os, at resistente bakterier ikke spreder sig.