Førende danske forsker foreslår nu en pause i HPV-vaccineprogrammet indtil de mulige bivirkninger er bedre belyst. (Arkivfoto)
Førende danske forsker foreslår nu en pause i HPV-vaccineprogrammet indtil de mulige bivirkninger er bedre belyst. (Arkivfoto) Foto: Martin Ballund

En førende dansk forsker er så bekymret over de mulige bivirkninger, han har set af HPV-vaccinen, at han foreslår en pause i vaccinationsprogrammet: »Vi må finde ud af, hvad der er op og hvad der er ned i forhold til bivirkninger,« siger han.

Vi har ikke undersøgt kvaliteten af HPV-vaccinen godt nok, lyder det fra overlæge på Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler, Jesper Mehlsen. Han er forskningschef ved Synkopecentret i København og en af de førende eksperter indenfor HPV-vaccine. Han foreslår en pause i vaccinationsprogrammet, hvor de mulige bivirkninger af vaccinen bliver undersøgt nærmere.

»Det er paradoksalt, at man har sat et stort vaccinationsprogram, som koster på den forkerte side af en milliard, i gang, uden samtidig at sikre en kvalitetskontrol. Det mener jeg bestemt, der mangler,« siger han og tilføjer:

»Det er første gang i Danmarkshistorien, at man har gennemført så stort et vaccinationsprogram på fornuftige forventninger om, at man kan forebygge livmoderhalskræft, men man mangler kvalitetssikringen. Når man nu sætter adskillige milliarder af til at lave det her, så burde man måske sætte et par procent af til at lave opfølgninger - andet end blot at lave statistik på indberetningerne.«

HPV

Synkopecenteret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er det sted i Danmark, hvor man har været i berøring med flest patienter med mulige bivirkninger fra vaccinen. Jesper Mehlsen og hans kolleger har undersøgt 230 piger og yngre kvinder med svære symptomer, der kan være fremkaldt af vaccinen. Og omkring 700 står på landsplan på venteliste til at blive udredt.

»Tvivlen bør komme dem til gode,« siger han og foreslår, sammen med en række andre forskere på området, at man laver en pause i vaccinationsprogrammet på et års tid, hvor man samler erfaringerne fra de mange studier af bivirkninger.

»Hvis vi har sikkerhed for, at man vil undersøge de mulige bivirkninger af HPV-vaccinen, så kan man godt holde en pause med vaccinationerne, siger Jesper Mehlsen.

»Vi har foreslået Sundhedsstyrelsen, at man prøver at anlysere, hvad der er op, og hvad der er ned i forhold til bivirkninger. En af mulighederne kunne være, at halvdelen af de børn, der skal vaccineres, tager en pause og venter med at blive vaccineret til de er 13, og at man så følger dem sideløbende med, at man følger dem, der bliver vaccineret som 12-årige. På den måde vil man kunne se, om vaccinen gør en forskel,« siger Jesper Mehlsen og forklarer, at der er forskellige holdninger til de symptomer, de berørte piger oplever. Nogle mener, at de ville have oplevet dem alligevel, mens andre påpeger, at det er noget helt specielt og hænger sammen med vaccinen.

»Sundhedsstyrelsen vil helt sikkert sige, at hvis man holder en pause, så skal vi have sikkerhed for, at vi så bagefter kan komme med et meget præcist svar på, hvordan det ser ud med bivirkningerne. Det er derfor, vi har foreslået, at man kan gøre det på den måde med at halvdelen skubber deres vaccination et år,« siger han.

Overlægen var i sommer ude og advare særligt sportsaktive piger om, at de burde tage en pause i deres træning op til vaccinationen.

US-125767555

Ifølge Mehlsen er den danske sundhedsstyrelse positiv over for forslaget om at holde pause, men styrelsen mener tilsyneladende, at det er noget, den fælles europæiske medicinske organisation EMA, skal får industrien til at undersøge. EMA er dem, der godkender lægemidler.

Jesper Mehlsen er dog fortrøstningsfuld. Han er nemlig blevet inviteret til at sidde i en europæisk ekspertgruppe om sagen, som mødes til oktober.

»Og her vil jeg så gentage forslaget,« siger han.

Ifølge de seneste tal er det en ud af 500 vaccinerede, der er ved at blive undersøgt eller venter på at blive undersøgt om de kunne have bivirkninger. De piger, som Jesper Mehlsen møder, har typisk meget kraftige hovedpiner, de besvimer, har kvalme og smerter forskellige steder i kroppen, de døjer med forstoppelse og ufrivillige muskelspændinger.

»Men så er der jo også 499 piger, som har glæde af vaccinen, og dem gemmer vi engang imellem,« tilføjer Jesper Mehlsen.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook