Kan jeg leve med den arvelige risiko, eller skal brysterne bare væk for, at jeg kan få ro i sjælen?

Et stigende antal danske kvinder har ved en test fået påvist en øget genetisk risiko for brystkræft og vælger derfor - ligesom den amerikanske skuespiller Angelina Jolie - at få fjernet brysterne i håb om derved at forebygge den frygtede sygdom.

Men beslutningen er lang fra let og ligetil, påpeger Iben Holten, overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

- Ud fra en gennemsnits-beregning opstår ti procent af alle brystkræft-tilfælde af genetiske årsager, og fem pct. kommer af de såkaldte BRCA1 og BRCA2 gener. Men det er vigtigt at slå fast, at der er enorme udsving i de enkelte kvinders risiko. Hos Angelina Jolie er risikoen helt oppe omkring 87 procent. Det er en meget høj risiko, og en operation kan derfor være velbegrundet. Men der er rigtig mange tilfælde, hvor risikoen måske kun vurderes til at være 50 pct. eller mindre, og så er det temmelig kompliceret at skulle tage den store beslutning, forklarer Iben Holten.

Det er dog ikke kun risikoen for eventuelt at blive ramt af den frygtede sygdom, kvinder skal tage stilling til, før de vælger et så drastisk indgreb, forklarer overlægen. Der er også en række andre faktorer, der bør tages med overvejelserne.

- Det her et et meget personlig valg. Der er en hel del psykologi i det, Hvad passer lige præcis mig bedst? Hvad kan jeg leve med af usikkerhed? Alderen spille en rolle for ens beslutning. Også om man har født de børn, man skal. Og det er vigtigt at spørge sig selv: Vil og kan man acceptere et så stort kirurgisk indgreb¨med de risici, det indebærer, når man samtidig ved, at dødeligheden pga. brystkræft faktisk ikke er så stor længere. Og lige så vigtig en overvejelse: Vil man føle, at noget af eller måske hele ens kvindelighed går tabt, når brysterne forsvinder? Forklarer Iben Holten.

Der er nemlig alternativer til at få bortopereret brysterne, hvis man bærer de risikable gener:

- Frem for straks at kaste sig under kniven, bør man tænke grundigt over, om det ikke kan klares ved, at man i stedet underkaster sig en hyppigere lægelig kontrol. Det er jo en nærliggende mulighed at blive kontrolleret hos lægen eller på sygehuset med meget korte mellemrum, når man nu påviseligt har en øget risiko. Det kan sagtens være en lige så godt løsning for rigtig mange som den ikke helt ufarlige operation. Måske kan man også blive behandlet med hormoner for derved at nedsætte risikoen. Det har man i hvert fald nu gode resultater med flere steder, siger hun

Vælger man operationen, kan man som andre kræftopererede vælge at få bygget brystet op igen.

- Det er igen en meget personligt valg, hvad der er den rigtige løsning. Man ser nu ikke så sjældent, at man vælger at lægge en protese ind i samme hug - altså under operationen, hvor brysterne fjernes. Men der kan også være praktiske forhold, der taler for, at man skal gøre det ved et senere indgreb.

Flere internationale undersøgelser har for længst dokumenteret, at man gennemsnitlig øger overlevelsen ved de forebyggende operationer. Bl.a. viste en undersøgelse med 2.482 kvinder med genmutationerne, at risikoen for dødelighed var væsentligt nedsat. Ingen af dem, der valgte at få fjernet brysterne, fik konstateret brystkræft i opfølgningsperioden, mens 98 ud af 1.372 kvinder, der ikke valgte operationen, blev ramt af brystkræft, viser studiet, der er offentliggjort i det ansete lægetidsskrift JAMA.