Mareridts-måneder i vente

Bynke truer 100.000 danskere

bynkeallergi

Billedtekst: Bynke kommer til at genere titusindvis af danskere . (Foto: Istock) Se stort billede

De kommende måneder kan blive et mareridt, hvis man har tendens til allergi. En af de mest allergifremkaldende planter i verden er nemlig ved at slå rod herhjemme.

- Det drejer sig om bynkeambrosien, som ifølge eksperter kan blive mere udbredt i landets haver i år, DHvis den uvelkomne ukrudts-plante, som et botanisk sidestykke til dræbersneglen bider sig fast herhjemme, kan yderligere 100.000 danskere blive ramt af allergi, siger biolog Janne Sommer fra Astma-Allergi Danmark.

Bynkeambrosien er særlig ubehagelig, fordi den blomstrer og sender pollen i luften i sensommeren og de tidlige efterårsmåneder, hvor pollensæsonen normalt er slut herhjemme.

Den vil derfor kunne forlænge sæsonen med 6-8 uger. Fire millioner europæere er allerede allergiske over for planten.

Herhjemme kan den bide sig fast inden for få år, siger lektor på Institut for jordbrug og økologi på Landbohøjskolen, Johannes Kollmann: »En plage kan den blive, hvis vi får en række varme somre som den, der er udsigt til nu. Så kan planten ikke alene sætte blomster, men også udvikle frø, der så kan blive en frøbank i jorden, så den kan komme igen og igen.

Spredes via fuglefrø

I øjeblikket spredes planten herhjemme via fuglefrø.

Ifølge beregninger fra Landbohøjskolen kommer der hvert år mere end halvanden milliard frø til Danmark som blinde passagerer i foder til vilde fugle og i mejsekugler.

Det skyldes, at planten vokser som ukrudt i f. eks. ungarske solsikkemarker, hvor en stor del af fuglefoderet kommer fra.

Paradoksalt nok kan fuglevenner altså være med til at sprede den ubehagelige plante, og i år kan det på grund af den lange vinter være sket i større omfang, fordi vi har været ekstra flittige med at fylde frø på fuglebrættet.

Skov-og Naturstyrelsen har åbnet for indberetning på styrelsens hjemmeside.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: