Det er en dansk forsker, som står bag udviklingen og testen af den nye, banebrydende metode til at fange risiko-personer, endnu før de har udviklet den farlige og måske dødelige sygdom.
Gennembruddet præsenteres i det nye nummer af det anerkendte internationale lægetidsskrift Journal of Internal Medicine.
Bag SuPARnostic-testen, som den kaldes, står Jesper Eugen-Olsen, der er forskningsleder, ph.d. og biokemiker ved Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital. Blodprøven måler en særlig 'biomarkør' i blodet, som, hvis den er forhøjet, indebærer en stærkt forøget risiko for at blive syg og dø tidligt. Ifølge Jesper Eugen-Olsen kan SuPARnostic-testen forudsige alvorlige livsstils-sygdomme op til 12 år, før de går i udbrud.
Der findes andre 'markører', som fortæller om risikoen for en enkelt sygdom, men den nye test fungerer som en slags 'paraply' ved tidligt at kunne forudsige den generelle risiko for livstruende sygdom.
Finder risiko-personer
- Hvis du har for meget af et særligt protein i blodet, SuPAR, har du en markant forhøjet risiko for at dø alt for tidligt af f.eks. en kræftsygdom eller en blodprop. Koncentrationen af dette protein er forhøjet, hvis der er en kronisk betændelses-tilstand, en kronisk stress-tilstand på det mikrobiologiske plan i din krop. Immunsystemet er presset, siger Jesper Eugen-Olsen.
- Forskere verden over er jo langt hen ad vejen enige om, at betændelser er en meget vigtig medvirkende årsag til en stribe af livstruende sygdomme. Med test-resultatet i hånden kan man så meget tidligt indkredse de personer, som bør tjekkes jævnligt. Mange liv vil dermed kunne reddes, og samfundet vil kunne spare milliarder. Med denne brede test bliver vi - sat lidt på spidsen - faktisk i stand til at se dybt i livets krystalkugle for den enkelte patient. Det åbner helt nye perspektiver, siger forskeren.
2602 danske patienter på især Hvidovre Hospital har foreløbig været gennem blodtesten, som efter en godkendelse fra den etiske komité ventes indført som rutine ved akutte indlæggelser. En række andre hospitaler, bl.a. Frederiksberg Hospital, står på spring til også at indføre testen.
Blodtesten er tidligere med succes blevet anvendt på patienter i Guinea-Bissau i Vestafrika. Her viste det sig, at en stor del af dem, der døde inden for tre måneder, havde høje SuPAR-værdier i blodet. Mens de overlevende havde lav koncentration af proteinet.
Kan spare milliarder
Resultaterne fra undersøgelsen i Afrika er tidligere blevet publiceret i det anerkendte videnskabstidsskrift Tropical Diseases and International Health.
Testens opfinder betoner, at blodprøven ikke kan fortælle noget præcist om, hvilken sygdom man risikerer at dø af for tidligt.
- Den fortæller, at man er i en særlig risiko, og at man fremover bør testes jævnligt og grundigt, siger Jesper Eugen-Olsen.
Efter den første prøve er det op til sygehuset, den praktisende læge eller speciallægen at sende patienten gennem yderligere test, f.eks. supplerende blodprøver, røntgen, ultralyd osv.
Testens opfinder forudser milliard-besparelser for samfundet ved at indføre metoden snarest.
- Der kan spares meget store beløb, fordi vi så tidligt får skilt de raske fra de syge. Flere kan sendes hjem tidligere, siger Jesper Eugen-Olsen, der udover sit arbejde på Hvidovre Hospital også er grundlægger og medejer af firmaet Virogates, der laver testen. Forskeren håber på, at alle danskere over ca. 40 år i fremtiden kan tilbydes den ret simple blodtest.
