Lene lægger sin hånd oven på Kenneths: 'Ingen siger det direkte, men det ligger klart i luften: Det er bare en drøm, I jagter.'
Kenneth ser sin kæreste i øjnene. De har valgt at kæmpe, før det er for sent, som de siger.
Til februar tager de flyet til et avanceret amerikansk hospital på den anden side af kloden. Til Costa Rica, hvor håbet lever.
De sidste to år er den 36-årige optikers helbred blevet kraftigt forværret. Sclerosen angriber nu for alvor nervecellerne, hvis beskyttende lag langsomt men sikkert, er ved at blive slået i stykker. Forude venter lammelser, der gradvis vil brede sig til store dele af kroppen.
Den sidste tid har han måttet tage en stok i brug. Og det er ikke langt, han kan gå. Det er de angreb, Kenneth og kæresten har taget kampen op mod.
Stamceller giver håb
Endnu findes der ingen reel kur, men behandling med stamceller flere steder i verden har givet tusinder af uhelbredeligt syge mennesker nyt håb om helbredelse. Ikke bare sclerose-patienter, også folk med parkinson, alzheimers, rygmarvsskader, ALS og kræft.
- Der er rigtigt mange mennesker, der bare venter på at se, hvordan det går mig, siger Kenneth.
Selv er han i jævnlig kontakt med flere tidligere patienter, blandt andet fra hospitalet i Costa Rica. Alle rapporterer de om en klar forbedring i deres sygdom. Men der er stadig ikke det stensikre videnskabelige bevis på, at stamceller virker mod sclerose. Eller de andre fatale sygdomme.
- Til gengæld er der så gode resultater, at det da må være bedre end bare at placere mig i en kørestol, siger Kenneth, der ikke kan forlige sig med, at sundhedsvæsenet vil bruge mange hundrede tusinder af kroner i mange år fremover, der kun dæmper symptomerne og afhjælper følgerne af hans sygdom.
Med åbne øjne
- Det er da langt mere fornuftigt at bruge pengene på forskning og eksperimentel behandling, når de foreløbige resultater med stamceller er så lovende, siger Lene.
Hun mødte Kenneth for et par år siden. Han har båret på sygdommen i 11 år. Så det var med åbne øjne, hun gik ind i forholdet.
- Jeg havde besluttet mig for, at ham skulle jeg ikke falde for, men det skete altså bare. Jeg tror, det var hans positivitet, og at han er så fremadrettet. Det er typisk Kenneth, at han ikke vil finde sig i, at han ikke kan gøre noget selv, siger Lene, mens hun igen lægger hånden oven på hans.
- Det er dybt frustrerende, at man skal gøre alt selv, finde selv de mest basale oplysninger. Men det er også en styrke, siger Kenneth, der har skabt sin egen hjemmeside, der samler al information om sclerose og de nye behandlingsmuligheder. Her har en tidligere fundraiser sat sig for at rejse de mange penge, der skal til for at opretholde håbet om Kenneths helbredelse i Costa Rica.
Ingen opbakning
- Der er ingen opbakning fra scleroseforeningen, og lægerne tror heller ikke, at det nytter, siger Kenneth.
- De prøver jo nok bare at holde deres ryg fri, men det er chokerende, hvor langt bagud Danmark er. Det er et u-land på det område. Jeg arbejder selv i sundhedssektoren og er skeptisk af natur, men folk er alt for autoritetstro, og forstår først hvor trægt systemer er, når de mærker det på egen krop, siger Lene.
- Holdningen er, at jeg bare skal tage min kørestol og være glad. Det er en totalt slap holdning, siger Kenneth, der nægter at forfalde til selvmedlidenhed.
Galgenhumor
- Jeg kalder ham mit skravl, smiler Lene, mens Kenneth skraldgriner.
- Galgenhumor er helt nødvendig og rigtig god at have med, siger Kenneth.
Men vandet kan godt nå op i øjnene på den 36-årige mand, når han åbner computeren: »Det er helt fantastisk med alle de folk, der bakker op på hjemmesiden og på Facebook. Det kan jeg godt sidde og tude lidt over. På den gode måde,« smiler Kenneth, der dog ikke kan skjule, at der kommer lidt ekstra væske i øjenkrogen.
- Der er mange, der venter på at se, hvordan det går i Costa Rica, og jeg har ikke tænkt mig at ende som en grøntsag.
Efter planen tager Kenneth med Lene til Costa Rica til februar. Hvis altså pengene er til det: 'Ellers må vi skaffe dem på anden vis, tage lån eller noget andet. Men tænk, hvis vi kunne gå en tur i Tivoli sammen til næste sommer – uden kørestol...'
