En større undersøgelse af intensiv motion til danske patienter med svær KOL er blevet opgivet, fordi fem ud af 15 patienter døde inden for 18 måneder efter de indledende observationer.
Fysioterapeuterne bag projektet kan ikke sætte en entydig sammenhæng mellem den øgede intensitet i motion og dødsfaldene, men er alarmeret og tør ikke udsætte flere patienter for ekstra motion.
Sundhedsstyrelsen kalder studiet vigtigt, mens en lungeprofessor ikke tror, at der er en sammenhæng mellem den øgede motion og dødsfaldene blandt patienterne.
Jo mere du bevæger dig, jo flere kræfter får du til at modstå din KOL-sygdom. Og det er ikke farligt at blive forpustet. Sådan lyder meldingen fra sundhedsmyndighederne til danske KOL-patienter.
Med det in mente ønskede en gruppe fysioterapeuter fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital at undersøge, hvordan motion kunne hjælpe personer med svær KOL til at få en bedre selvkontrol med deres åndenød. Men projektet gik langt fra, som de havde forventet.
Da resultaterne af studiet blev gjort op efter 18 måneder, viste det sig, at det muligvis kan få meget alvorlige konsekvenser, hvis patienter med svær KOL presses for hårdt fysisk.
»Resultaterne er alarmerende og de første, som antyder, at selv en beskeden øgning af træningsintensiteten kan være forbundet med uacceptable risici som øget dødelighed. Vi har set nogle tydelige tendenser til, at man skal være lidt mere varsom med at træne patienter med svær KOL.«
Sådan lyder det fra Lone Schaadt, der er fysioterapeut på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og har stået i spidsen for undersøgelsen.
I Danmark lever omkring 300-400.000 danskere med KOL, men kun omkring halvdelen er klar over det. Ifølge Østerbroundersøgelsen har omkring 15 pct. af dem svær eller meget svær KOL.
31 patienter med svær KOL deltog i studiet. Det er personer, der typisk har mellem 30 og 49 pct. af den forventede lungefunktion tilbage. Den ene gruppe på 16 patienter skulle træne på et normalt niveau - dvs. gå så meget og i det tempo, som de plejede at gøre. Den anden gruppe på 15 personer skulle træne højintensivt, hvilket betød, at der var skruet 5-10 pct. op for deres tempo i forhold til deres almindelige gang. Behandlingen varede i otte uger.
Da forskerne skulle følge op på patienterne efter 18 måneder, kunne de se, at fem ud af de 15 personer, som havde dyrket intensivt motion, var døde. I gruppen, der havde dyrket normal træning, var der ingen dødsfald.
De døde var i alderen 64-84 år. Fire af de fem dødsfald skyldtes forværring af patienternes KOL-symptomer.
Resultaterne både overrasker og bekymrer Lone Schaadt, da det hverken var formålet eller hypotesen med projektet.
Efter de mange dødsfald må holdet bag droppe det større studie, som de havde planlagt at gå videre med. I stedet har de valgt at dele deres viden i tidsskriftet ‘International Journal of COPD’, da de mener, at resultaterne er en sikkerhedsadvarsel, som ikke bør ignoreres.
Resultaterne af den danske undersøgelse skal præsenteres på lungekonferencen American Thoracic Societys til maj.
»Vi ville optimalt gerne have efterprøvet resultaterne i en større randomiseret undersøgelse, men ud fra det, vi har set, ville det etisk ikke være forsvarligt at få patienter med svær KOL til at træne intensivt,« siger Lone Schaadt.
Lone Schaadt ser gerne, at man ser på anbefalingerne for svær KOL og motion og er lidt mere varsom med at træne denne gruppe.
»Vi kan ikke med sikkerhed sætte lighedstegn mellem, at fordi de har trænet med en højere intensitet, så er de døde. Men vi kan bare se, at der er en tydelig tendens til en øget dødelighed i den gruppe, der har fået en højere intensitet i deres gangtræning sammenlignet med den anden gruppe,« siger hun.
Hos Sundhedsstyrelsen ser man med stor interesse på de nye resultater.
»Det er interessant og meget vigtig information, der kommer frem, selvom det er et lille studie. Når et studie viser bekymrende effekter som her, så er det en naturlig ting, at vi som myndighed ser på og vil nærlæse for at se, om det betyder, at der er noget, der skal ændres eller tilføjes i anbefalingerne for mennesker med KOL,«, siger Jette Blands, læge i Enhed for planlægning i Sundhedsstyrelsen, der har været med til at udarbejde anbefalingerne til KOL-patienter.
Lungeprofessor Peter Lange, der har siddet i det ekspertudvalg, der har udarbejdet de seneste KOL-anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, er dog ikke så bekymret.
»Har de presset dem for hårdt? De har presset dem hårdere, end vi gør normalt. Jeg ville ikke presse mine patienter så hårdt, som de har gjort. Men jeg tror ikke, at patienterne i forsøget er døde, fordi de har presset dem,« siger han.
Et dødsfald skete dagen efter, at træningen stoppede, og Peter Lange kan ikke udelukke, at der kan være en sammenhæng der. Men han tror ikke, at dødsfaldene, der skete flere måneder efter, har noget at gøre med træningen. Træning har ifølge ham ikke en effekt, der strækker sig over så mange måneder. Han tror derfor mere, der er tale om tilfældigheder.
Peter Lange slår fast, at motion stadig er vigtigt for KOL-patienter. I dag er anbefalingerne, at KOL-patienterne skal træne 80 pct. af deres maksimale ydeevne. Han mener ikke, at der er grund til at træne patienterne så hårdt (90-95 pct.), som de gjorde i studiet.
»Der er ingen grund til at presse dem mere, da ældre og kroniske syge mennesker kan falde om, besvime og blive for dårlig af det.«
For Lone Schaadt har resultaterne dog gjort, at hun nu har ændret praksis.
»Jeg blevet mere varsom over for patienter med svær KOL. Jeg presser dem ikke ud over det nødvendige. Jeg holder flere små pauser med dem, bygger træningen langsommere op og siger, vi skal gå i et tempo, så lungerne kan følge med.«
Lone Schaadt understreger, at det ikke betyder, at personer med mild KOL ikke skal træne, da motion fortsat er vigtig for dem.
De fem dødsfald har selvfølgelig påvirket Lone Schaadt, men hun mener også, at man skal være varsom med at sige, at hvis man skruer op med 5 pct. på intensiteten, så dør patienterne.
»Jeg føler jo altid ansvar for alle de behandlinger, som jeg laver på mine patienter. Jeg har været bekymret over resultaterne, men jeg har tænkt, at der også er andre faktorer, der kan have spillet ind på dødsårsagerne.«
Patienterne i projektet var alle i et rehabiliteringsforløb, hvor de var blevet spurgt, om de ville deltage i studiet med gå lidt hurtigere. Patienterne var ikke på forhånd blevet oplyst om risikoen, da man ifølge Lone Schaadt ikke kendte til den mulige sammenhæng.
I Lungeforeningen kender man ikke specifikt til studiet, men de bakker altid op omkring forskning på lungeområdet.
»Et studie med resultater af denne art, skal naturligvis tages alvorligt,« siger Lungeforeningens direktør, Anne Brandt.
