B-mennesker må finde sig i lavere løn, afslører ny undersøgelse
Mens B-mennesker ligger og haler torsk i land, scorer A-typerne kassen. Hvis du har svært ved at komme ud af fjerene om morgenen, kan det aflæses på din lønkonto. Du tjener ofte mindre end de morgenfriske A-mennesker.De morgenfriske tjener i gennemsnit syv procent mere end B-mennesker, afslører en ny dansk undersøgelse.
For første gang er der sat pris på, hvad det koster dig - i kroner og øre - at have et indre ur, der får dig til at gå sent i seng og stå sent op.
Det er Rockwool Fondens Forskningsenhed, som står bag den nye, store undersøgelse af sammenhængen mellem søvnmønstre og indkomst.
Undersøgelsen er baseret på 4.000 spørgeskemaer, udfyldt af personer mellem 18 og 64 år.
Studiet slår fast med syvtommersøm, at samfundet i meget høj grad er indrettet på A-mennesker. De fleste job begynder om morgenen og slutter hen på eftermiddagen. De morgenfriske har typisk et job, der passer til deres indre ur og døgnrytme og opfattes af arbejdsgiveren som mere effektive - og får dermed mere i lønningsposen.
Gabet er blevet mindre
- Syv procent er en væsentlig forskel, men faktisk ligger vi inde med tal, som viser, at forskellen har været endnu større. Vi har andre data fra 2001, som viser, at indkomstforskellen mellem de to grupper dengang var oppe på hele 13 procent, siger Jens Bonke, seniorforsker fra Rockwool Fondens forskningsenhed og manden bag undersøgelsen.
At gabet trods alt er blevet mindre, har forskeren denne forklaring på:
- Det kan hænge sammen med, at vi får stadig større fleksibilitet i dagligdagen. I dag har vi flere deltidsjob end dengang, og mange udnytter den fleksibilitet, der er kommet i mange job. Flere arbejder hjemmefra. Det giver større frihed ved, at arbejdet kan lægges på de tidspunkter af døgnet, der passer bedst til den enkelte.
Hvem arbejder om natten?
Ifølge forskerne kan en del af lønforskellen forklares med, at der er forskel på, hvilke typer uddannelse og job A- og B-mennesker vælger. A-mennesker vælger oftere uddannelser og jobtyper, som giver flere penge, lyder en af forklaringerne i forskningsrapporten.
Den forklaring hælder erhvervspsykolog Majken Matzau også til:
- De højt betalte job ligger typisk i dagtimerne og ikke i nattetimerne. Erhvervslivet lever om dagen. Hvad er det for job, der typisk ligger om aftenen og natten?
Det er servicejob i det offentlige og andre job, som typisk ikke er så højt lønnede, siger hun. Forsker Jens Bonke opfordrer til yderligere forskning i, hvad søvnmønstre betyder for den enkelte:
- Vi ved, at søvn - eller mangel på samme - kan påvirke parforholdet, børnevelfærden, indlæringsevnen, deltagelsen på arbejdsmarkedet og sundhedstilstanden. Med så mange konsekvenser er det et emne, der fortjener nøje undersøgelse, siger forskeren.
Morten Møller, professor i neuroanatomi, Panum Instituttet, Københavns Universitet:
- Søvn er af livsvigtig betydning for alle pattedyr, og mennesket sover ca. en tredjedel af sit liv. Får man ikke sovet, dør man til sidst.
