Du ved, at du får bedre kondition af at løbe og større muskler af at løfte vægte. Men motion kan også skabe forandringer i din hjerne, så du kan undgå demens.
Gå. Løb. Hold dig i det hele taget i gang. Og gør det regelmæssigt. Ikke kun for dine musklers skyld, men for din hjernes. En aktiv livsstil kan styrke din mentale tilstand, så du med tiden forhindrer at udvikle den frygtede hjernesygdom demens.
Det er den svenske overlæge i psykiatri ved Karolinska Instituttet, Anders Hansen, der i bestsellerbogen, ”Hjernestærk - sådan styrker du din hjerne med motion og træning”, opfordrer til, at vi i højere grad står, går og løber i vores hverdag. Gør vi det, kan vi nemlig forbedre vores hukommelse, evne til at holde fokus og ikke mindst bremse den intellektuelle og tankemæssige aldring, der unægtelig finder sted. Dermed mindsker vi samtidig risikoen for at udvikle folkesygdommen demens, som omkring 85.000 danskere i dag er ramt af, fastslår lægen i bogen, der nu er oversat fra svensk til dansk og for nylig er udkommet.
»Hvis et lægemiddel havde haft samme effekt som en gåtur, ville det på ingen tid blive verdens mest solgte præparat og hyldet som det bedste, der nogensinde var blevet udviklet,« skriver Anders Hansen i bogen og påpeger, at en daglig gåtur kan mindske risikoen for demens med hele 40 pct.
Demens er karakteriseret ved, at man gradvist mister evnen til at koncentrere sig, huske og tale. Med tiden bliver sygdommen så alvorlig, at den vil påvirke de områder i hjernen, som styrer vores bevægelser og vejrtrækning, og til slut går man bort. Sygdommen opstår sjældent før de 65 år, men hos nogle kan den ramme tidligt i livet, ofte hvis andre i familien også har haft det. Ifølge Alzheimerforeningen er det den femte hyppigste dødsårsag i Danmark.
Ved Nationalt Videnscenter for demens, hvor man forsker i sygdommen, er neuropsykolog og fagkonsulent Kasper Jørgensen enig i, at motion er et af de vigtigste redskaber i kampen for at forebygge demens.
»Når man bruger sine muskler, udskiller en form for vækstfaktor, såkaldt BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor), der via blodet vandrer op til hjernen og påvirker væksten af nye hjerneceller og beskytter de eksisterende mod at gå til grunde. Derudover styrker proteinet forbindelsen mellem hjerneceller, som er vigtigt for indlæring og hukommelse og forhindrer cellerne i at ældes,« siger han.
For at øge niveauet af BDNF er det især konditionstræning, der skal til - gerne hvor man får pulsen op. Styrketræning ser ikke ud til at have samme effekt, skriver Anders Hansen i bogen.
Konditionstræning har vist sig at være det bedste, hvis du vil skabe nye forbindelser i din hjerne.
Foto: Henning BaggerVis mere
Han opfordrer samtidig til, at man i stedet for at bruge tid på sudoku, krydsord, hukommelsestræning og anden hjernegymnastik, som ellers har været anbefalet af hjerneforskere i mange år, trækker i træningstøj og løbesko:
»Hjernetræning ved hjælp af forskellige apps er blevet en multimilliardindustri. Drop dem, de fungerer ikke. Og drop kosttilskud og andre mirakelmidler, som påstår at kunne gøre underværker for hjernen. De virker heller ikke. Brug i stedet din tid på det, som forskningen så entydigt viser styrker din hjerne: at du rører dig,« skriver han i bogen.
Hvorfor det egentlig forholder sig sådan skyldes, at man ved en gå- eller løbetur aktiverer en række mentale processer som f.eks. synsindtryk, der skal koordineres med balancen samt bevidsthed om, hvor man befinder sig, og hvor man er på vej hen. Hvis bevægelserne er mere komplekse, f.eks. hvis man spiller tennis, tager man endnu flere af hjernens systemer i brug. Nøjes man derimod med at løse krydsord, er den mentale aktivering mindre, fordi det ’kun’ er sprogcentret, der bliver taget i brug.
Både Kasper Jørgensen og Anders Hansen understreger vigtigheden af, at træning især er vigtig, hvis man har demens i familien. Det kan nemlig for de fleste kompensere for den arvelige risiko.
»Selv dem, der har en kedelig kombination af gener, nedsætter deres arvelige risiko. Det er mere tvivlsomt, om det kan bruges i selve behandlingen, når sygdommen er gået i udbrud, så det forsker vi stadig i,« siger Kasper Jørgensen.
