Smæk til Odense Unversitetshospital

275 kvinder fik samme fantasi-tid på sygehus

Mammografi

275 kvinder fik nøjagtig samme tid til brystkræftundersøgelse på Odense Universitetshospital (arkivfoto). (Foto: Christian Als) Se stort billede

Fortæl tingene, som de er. Det må være læren af sagen om i alt 275 kvinder, som fra november til januar fik nøjagtig samme tid til brystkræftundersøgelse på Odense Universitetshospital.

Det fantasifulde indkaldelsestidspunkt, den 12. 12 2012 klokken 12.00, skulle provokere kvinderne til at reagere, så sygehuset kunne viderehenvise dem til en privat undersøgelse i Middelfart.

Men da Fyens Stiftstidende afslørede OUH's alternative kommunikationsmetode den 20. januar, havde 72 af kvinderne ikke reageret, viser en ny redegørelse fra Sundhedsministeriet.

Først efter avisen tog sagen op, kontaktede OUH de 72 kvinder, hvilket har resulteret i, at 57 af dem nu har fået en ny røntgentid i Middelfart. OUH's forklaring var tilbage i januar, at det besynderlige indkaldelsestidspunkt havde til hensigt at få kvinderne op af stolen og reagere, så de kunne få en ny tid på den private klinik i Middelfart.

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) lægger ikke skjul på, hvad han mener om OUH's måde at kommunikere med borgerne på.

- Den pågældende procedure med fiktive tilbud om tid til mammografi er i mine øjne bestemt ikke velvalgt, skriver han til Folketingets sundhedsudvalg.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: