En lang række elitefolk lever og ånder for deres sport i jagten på medaljer. Det betyder ofre og afkald i privatlivet. I en mini-serie møder vi badmintonspilleren Viktor Axelsen, svømmeren Pernille Blume og atletik-løberen Kristoffer Hari, der alle fortæller om, hvordan en hverdag ser ud, når man er ung eliteudøver. Her er er det Pernille Blume, som fortæller sin historie.
Svømmeren Pernille Blume har om nogen oplevet, hvad det koster at ofre alt for sin sport. I dag har hun lagt sit liv om.
Alt var lagt op til OL i 2012. Års træning og en plads i verdenseliten. Da hun kom hjem, var alt ændret. Og den dengang 18-årige Pernille Blume stod tilbage med et kæmpe tomrum.
»Det var som om, at tiden stod helt stille. For jeg kom hjem til ingenting,« fortæller hun.
»Et brud med kæresten, mine forældre var blevet skilt under OL, min mor var flyttet i ny lejlighed, som skulle være mit nye hjem. Jeg sad tilbage med en følelse af, at jeg havde ofret så meget for at stå tilbage med intet. Havde kun få venner fra gymnasiet og folkeskolen, fordi jeg ikke havde plejet dem. Dem, jeg mest havde kontakt til, var dem fra poolen af, som mere var ens kollegaer, og som også var en del ældre end mig. Der følte jeg mig enormt ensom, så det var et kæmpe antiklimaks at komme hjem fra OL,« forklarer Pernille Blume, der have droppet skolen i to år for kun at fokusere på svømningen.
Det lykkes ikke Blume at komme videre fra de indledende heat i sine individuelle starter. Men hun nåede finalen i holdkap-disciplinerne under OL. Den unge svømmer har lært rigtig meget fra dengang. Hun fortæller, at hun er blevet personligt stærkere og har fundet sig selv. Men det var en strid kamp, for hun blev sparket helt tilbage til startskamlen.
»Der stod jeg lige pludselig på egne ben og skulle ud og skabe nye venskaber, og hvordan gør man lige sådan noget, for det var jeg ikke vant til. Det var ligesom at gå ud og finde en kæreste »Vil du være min veninde?«, det var en periode, hvor jeg var ekstrem usikker på mig selv,« siger Blume, der i dag har lært, at passe på de venskaber, hun har, og at fokusere mere på studiet.
I dag læser den lyshårede pige på Falkonergården og er færdig med gymnasiet til sommer. Hun har dog maksimalt 10 lektioner om ugen, hvilket kan gøre det svært at blive en del af sammenholdet.
»Det er altid svært at starte i en ny klasse, men de har været super gode til at åbne sig op for mig, selvom jeg er meget væk,« påpeger elitesvømmeren.
Pernille Blume svømmer i dag på topniveau, men har fået øjnene op for, at der også er andre ting end svømningen. Men det betyder et stramt program.
»Alt kommer ind i et skema. Hvornår jeg træner, skal koble fra og have en middagslur. Derfor er jeg god til ikke at gå glip af for mange ting. Men der er selvfølgelig tilfælde, hvor ting ikke kan lade sig gøre. Men jeg er virkelig god til at få presset tingene ind, for jeg kan godt lide at have travlt og køre i 6. gear hele tiden. Men alligevel er det søndagene, jeg nyder mest, da der normalt ikke er noget på mit skema, så jeg kan sove længe, spise brunch og bare have tid til at brygge en god kop kaffe,« forklarer hun.
Stædigheden efter OL i 2012 fik Pernille Blume til at hoppe på et fly til Frankrig for at træne. Men det var den helt forkerte beslutning. Hun var ikke på samme niveau som de andre og i stedet for at få flere point på selvtillidskontoen, røg den helt i bund.
»Jeg havde taget mange kilo på efter OL, fordi jeg bare havde spist, levet livet og festet igennem sammen med dem, jeg havde lidt kontakt til. Og troede faktisk mine bedste svømmedage var forbi,« fortæller Blume. Den unge svømmer var sønderknust og ringede tit grædende hjem til sine forældre.
»Det kunne min far ikke klare og fik til sidst nok. Han ville hente mig hjem og sagde, at jeg burde holde en pause, når jeg var så ked af det. Kort tid efter kom min far til Frankrig, og vi tog hjem til Danmark,« fortsætter hun.
I to uger fik den udkørte svømmer slappet af og sovet, efter at have brugt så meget energi på at være trist.
»Mit forhold til svømning var rigtig skidt på det tidspunkt. Jeg slog faktisk op med svømningen, for jeg sad med en følelse af, at jeg ikke længere skulle svømme,« siger Blume.
Pernille Blume skulle helt ned og skrabe bunden af bassinet, før hun kunne komme op og få luft og finde glæden ved sporten. Hun talte efterfølgende med den nye cheftræner Shannon Rollason fra det nationale træningscenter over Skype og forklarede det psykiske pres, hun havde lagt på sig selv. Den nye træner var meget forstående og bad Blume komme op og træne i bassinet og starte roligt op, og med tiden fik hun motivationen tilbage.
»Sommeren - et år efter - kørte jeg hjem fra træning i min bil, solen skinnede, og jeg var færdig med ugen. Der tænkte jeg bare 'hold da kæft, hvor er jeg bare glad for mit liv på så mange måder, og hvor er jeg taknemlig for at være sund og rask og har så mange mennesker omkring mig, der støtter mig'. Ja det lyder meget sentimentalt, men sådan er jeg. Jeg var lige præcis der i mit liv, hvor jeg gerne ville være,« forklarer Pernille Blume, mens et stort smil breder sig.
Efter nedturen fra OL og træningslejren i Frankrig satte svømmeren sig ned og begyndte at brainstorme på, hvordan hun skulle komme videre. Den ene dag tænkte hun, at et arbejde kunne være vejen frem. Hun søgte job hos tøjbutikken Buch Copenhagen, og efter flere ansøgninger fik hun jobbet.
»At møde nye mennesker, der ikke har noget med svømning at gøre, har gjort mig mere tryg omkring den dag, hvor jeg stopper med at svømme. At jeg faktisk godt kan passe ind uden for svømningen,« siger hun, mens kaffemaskinen og musikken kan høres i baggrunden.
I dag arbejder Pernille Blume dog ikke længere hos Buch Copenhagen, men holder kontakten til mange af pigerne. Svømmeren får det til at køre økonomisk rundt med sponsorater og lidt støtte fra sine forældre.
»Jeg nyder mit liv, som det er nu, hvor der også er plads til andre ting end svømningen. Men jeg er også klar over, at jeg ikke skal stå som 30-årig og stadig har det her liv. Det skal jeg ikke. Jeg er frisk på at leve et andet liv, der ikke har noget med sporten at gøre,« understreger hun.
Den unge svømmer håber på, at hun kommer til at arbejde inden for fashion design og har planer om at læse i udlandet og opleve nye eventyr og udfordringer.
»Jeg har altid interesseret mig for mode og generelt alle beauty-produkter. Jeg kan godt lide at være kreativ og vil gerne have en hverdag, der ikke er ens, men at der kommer nuancer på, og der sker lidt af hvert,« siger hun.
Pernille Blume har fundet ud af, at venskaber er vigtigere end, hvad hun først havde troet, og når der er tid i kalenderen, får hun slappet af og nydt tiden med vennerne.
»Vi går ud og spiser, shopper eller bare hygger derhjemme. Jeg kan godt lide at se kunst, så vi tager også på museum, mens vi andre gange tager til København, da der altid foregår en masse events derinde,« siger hun.
»Svømning er en stor del af min identitet, men jeg tror, at efter jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere bevidst om, at livet også er andet end svømning. For det er ikke den, der afgør og definerer mig som menneske,« understreger Pernille Blume.
Herunder fortæller Pernille Blume om, hvordan en hverdag ser ud, når man er ung eliteudøver.
Mandag:
6.10 Vækkeur ringer
7.00-9.00 Træning
10.05-13.50 skole
16.30-19.00 Træning
20.00 Spisning
22.00 Godnat
Tirsdag:
6.10 Vækkeur ringer
7.00-11.00 Træning
13.30 Team Danmark Challenge
22.15 på vej hjem fra Team Danmark Challenge
22.45 Godnat
Onsdag:
6.10 Vækkeur ringer
7.00-9.00 Træning
10.05-13.50 Skole (bliver nødt til at gå pga. et møde kl. 12.30)
14.30-15.40 Interview
17.00 IKEA med min mor
22.00 Godnat
Torsdag:
6.10 Vækkeur ringer
7.00-9.00 træning
10.05-13.50 skole
16.30-19.00 Træning
20.00 Spisning
22.00 Godnat
Fredag:
6.10 Vækkeur ringer
7.00-10.00 Træning
16.30-19.00 Træning
20.00 Spisning med en veninde
22.00 Godnat
Lørdag:
6.40 Vækkeur ringer
7.20-9.30 Træning
10.00 Skype med en veninde
12.30 på udflugt med min far
19.00 Hygge med veninderne
Søndag:
Ingen træning. Har tid til at tage tingene i eget tempo og være sammen med venner og veninder. Bruger også søndagen til at gå til yoga.
