Lotte Friis prøvede, men jagtede forgæves Danmarks tredje medalje ved EM i Berlin. I 800 meter fri-finalen måtte hun nøjes med en fjerdeplads.

Lotte Friis lagde ellers fornuftigt ud og var tredjehurtigst efter de første 200 meter i bassinet i Berlin. Men herefter var det som om, at kraften langsomt gled ud af den stærke nordsjællænders svømmekrop. Stille og roligt sakkede hun længere og længere efter den førende trio. Fra da af stod det klart, at drømmen om metal sank i dybet.

Vinderen blev Jazmin Carlin fra Storbritannien, sølvet gik til Mireia Belmonte Garcia, mens bronzen endte hos ungarske Boglarka Kapas. 

Dermed forbliver den danske medaljehøst på to. Rikke Møller Pedersen svømmede sig onsdag aften til guld i 100 meter bryst, mens Jeanette Ottesen dagen før fik sølv i 50 meter butterfly.

Det kan der dog laves om på senere torsdag aften, hvor Mie Ø. Nielsen i 100 meter ryg, mens Viktor Bromer få minutter senere svømmer om medaljer i 200 meter butterfly.