Danskerne står i kø for at hylde årets første danske guldvinder ved OL. Men også udlandet har fået øjnene op for den lyshårede super-svømmer - og ikke mindst hendes tårevældende reaktion på sin egen top-præstation.

»Hun stortuder, jeg elsker det...«, skriver en Twitter-bruger, mens en anden Twitter-bruger fra London konstaterer: »Pernille Blumes følelse, efter at hun vandt guld i kvindernes 50 meter fri, er præcist, hvad OL handler om.«

Pernille Blume havde svært ved at fatte, hvad hun lige havde præsteret, da hun slog hænderne i bassinkanten som den første efter 50 meter fri.
Pernille Blume havde svært ved at fatte, hvad hun lige havde præsteret, da hun slog hænderne i bassinkanten som den første efter 50 meter fri. Foto: Scanpix/Odd Andersen
Vis mere

Danskerens præstation er »fantastisk«, og hendes smil »helt magisk«.

En amerikaner er næsten klar til at skifte statsborgerskab for en aften - selvom Blume henviste amerikanske Simone Manuel til andenpladsen i 50 meter fri ved OL:

»Ja, jeg er amerikaner af kød og blod, men når Pernille Blume vinder Danmarks første 50 meter fri guld, er hendes reaktion fantastisk.«

Det internationale svømmemagasin Swim Swam sender også en vituel high five til den danske svømmer:

»En absolut fyldt hal ved kvindernes 50 meter fri så favoritterne falde, mens en ny stjerne dukkede op,« skriver magasinet på deres hjemmeside.

Foto: ODD ANDERSEN
Vis mere

Også i Utah, USA, tror en Twitter-bruger på en stor fremtid:

»Tillykke fra Salt Lake City, Utah!!! Du har en fan for livet!:)«

Store internationale medier som nyhedsbureauet Reuters, BBC og NBC har også fået øje på Danmarks nye svømme-darling. Reuters konstaterer blandt andet, at Blume ender 68 års tørke ved at vinde første danske OL-guld i bassinet siden 1948.

Men allerede før guldmedaljen havde den 22-årige svømmer skabt opmærksomhed i udlandet. Under overskriften: »Denne hotte svømmer er en af grundende til at du skal følge med i OL i Rio« har Elite Daily samlet flere billeder fra Pernille Blumes instagramprofil bl.a. et nøgenbillede fra BTs OL magasin samt et fotoshoot, hun har lavet for magasinet M.

Foto: STEFAN WERMUTH
Vis mere